november 28, 2012

Fakta: Så meget skal du betale i ejendomsværdibeskatning af din tyrkiske feriebolig

Mod alle matematiske principper og lærdomme, starter vi denne blog med resultatet.

Køber du i dag en feriebolig i Tyrkiet, skal der i Danmark betales ejendomsværdibeskatning af en værdi svarende til 1/3 af boligens købspris.

Eksempel:
Du har i 2012 investeret i en feriebolig i Tyrkiet til en pris af 100.000 euro. I Danmark skal du betale ejendomsværdibeskatning af denne bolig, præcis som var det et dansk sommerhus.

Ejendomsværdibeskatningen udgør pt. 1%.

Regnestykket ser derfor således ud:(Boligens pris) x (1/3) x (1%)
altså
(100.000 Euro) x (1/3) x (0.01)=333,33 euro i årlig ejendomsværdibeskatning.

Og hvorfor nu det - her er detaljerne?
En feriebolig i udlandet beskattes på samme måde som et sommerhus i Danmark, og er dermed også indbefattet af det skattestop, som der har været i Danmark siden 2001.
Dette er blandt andet slået fast i den såkaldte Jæger-dom*.

Værdien af din tyrkiske feriebolig skal derfor føres tilbage til 2001, hvor skattestoppet trådte i kraft.
Eftersom der ikke findes et godkendt index for Tyrkiet, og eftersom Tyrkiet heller ikke optræder på OECDs indexliste, så bruges i stedet værdien fra Danmarks Statestik over prisudvikling for sommerhuse.

Her er index for 2001 på 49. Det vil sige 49 procen af prisen i dag.

Ligeledes kan den såkaldte afstandsprocent fratrækkes.
Afstandsprocenten er forskellen mellem handelsværdien og den offentlige vurdering.
Denne er 15% for 2001.

Det vil altså sige, at du udover de 49% procent kan trække yderligere 15% fra.

Slutresultatet bliver at Skat som kutyme accepterer, at du betaler ejendomsværdibeskatning i Danmark af et beløb som svarer til 1/3 af købsprisen.

Vil du vide mere om emnet, så besøg Skats hjemmeside:

Link 1: Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet

Link 2: Sådan beregnes dansk ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme

* Jægerdommen slog fast at et sommerhus i udlandet skal beskattes på samme måde som et sommerhus i Danmark. Sagen var anlagt af den danske statsborger John Jæger mod den danske stat, der ikke ville acceptere at udenlandsk ferieboliger også var omfattet at skattestoppet.
John Jæger vandt sagen, og ferieboliger i udlandet var dermed indbefattet af skattestoppet.

Dette blog-indlæg er skrevet af 2Base Ejendomsmægler & My2Base Holiday Homes
Besøg os på nettet:
Salg af ferieboliger: www.2base.com
Udlejning & Service: www.my2base.com
Online Shop: www.my2baseshop.com

Hvad kan vi gøre for dig?
Som en af de mest erfarne og seriøse ejendomsmæglere med speciale i tyrkiske ferieboliger, kan vi tilbyde jer det bredeste udvalg af gode boliger og bedste services.
- Bedste og største udvalg af boliger fra både private sælgere og byggefirmaer
- Højt niveau af ærlig og pålidelig information
- Bedste service efter købet såsom udlejning, opsynsservice og online-shop.

Facebook: Få vores nyheder direkte via Facebook – "Like/ Syntes godt om" os, og læs vores store, små og sjove historier.

Nyhedsbrev
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du automatisk modtager relevante nyheder, gode råd og tips. Nyhedsbrevet er nemt at afmelde igen, hvis du ikke længere finder indholdet relevant.

november 23, 2012

SAS åbner rute til Gazipasa/ Alanya

Det er ikke just positive historier som SAS har leveret de sidste par uger.

Nu er der dog kommet en af slagsen. SAS har nemlig offentliggjort en hel række af nye ruter, og blandt disse er ruter til både Antalya og ikke mindst (stor tromme hvirvel...........): Gazipasa/ Alanya.

Se det var en nyheds der kan bruges til noget :-)

- Vores 6 nye sommerruter går til feriedestinationer i Sydeuropa. Vi ved, at vores faste kunder, som rejser meget i forbindelse med arbejde, sætter stor pris på også at rejse med SAS, når de skal på sommerferie. De værdsætter vores punktlighed og de mange tidsbesparende løsninger, vi tilbyder, siger marketingschef Robin Kristensen, SAS i Danmark og tilføjer at billetterne sættes til salg fra mandag d. 26. november.

For mere information: http://www.sas.dk/nye-ruter?vst=true

Dette blog-indlæg er skrevet af 2Base Ejendomsmægler & My2Base Holiday Homes
Besøg os på nettet:
Salg af ferieboliger: www.2base.com
Udlejning & Service: www.my2base.com
Online Shop: www.my2baseshop.com

Hvad kan vi gøre for dig?
Som en af de mest erfarne og seriøse ejendomsmæglere med speciale i tyrkiske ferieboliger, kan vi tilbyde jer det bredeste udvalg af gode boliger og bedste services.
- Bedste og største udvalg af boliger fra både private sælgere og byggefirmaer
- Højt niveau af ærlig og pålidelig information
- Bedste service efter købet såsom udlejning, opsynsservice og online-shop.

Facebook: Få vores nyheder direkte via Facebook – "Like/ Syntes godt om" os, og læs vores store, små og sjove historier.

Nyhedsbrev
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du automatisk modtager relevante nyheder, gode råd og tips. Nyhedsbrevet er nemt at afmelde igen, hvis du ikke længere finder indholdet relevant.

november 18, 2012

Størrelsen på en tyrkisk kvadratmeter

Denne gang skal vi beskæftige os med noget, som egentligt burde være ganske enkelt - nemlig spørgsmålet om, hvor stor en kvadratmeter er...

Lad os først høre hvad Wikipedia siger om emnet:

1 kvadratmeter er arealet af et kvadrat med længden 1 meter. Kvadratmeter anvendes f.eks. ved opmåling af boligstørrelser og grundarealer

For de interesserede og/ eller meget matematisk begavede, kan vi oplyse at 1m2 svarer til enten 0.000001 km2 (kvadratkilometer) eller 10.000 cm2 (kvadratcentimeter).

Et spørgsmål som Wikipedia dog ikke giver svar på, er hvor stor en TYRKISK kvadratmeter er.

For een ting som al erfaring tydeligt viser er, at éen dansk m2 og éen tyrkisk m2 IKKE er lige store...

Dette ses ganske tydeligt, når vi modtager plantegninger på boliger. Disse kvadratmeter angivelser er ofte ganske overdrevne, og i blandt ser vi lejligheder med to soveværelser på helt op til 150m2.

Fysisk besøg i disse lejligheder afslører dog ofte, at virkeligheden er en lidt anden.

Hovedårsagen til dette er: 

- Opmåling af kvadratmeter i Tyrkiet er ikke omfattet af nogen egentlig standard, og der findes ingen lovgivning eller regulering på området. Det er derfor op til de enkelte udbydere af lejligheder selv at vurderer hvordan størrelsen på deres boliger skal angives. Det er selvfølgelig ikke tilladt at give forkerte oplysnigner, men ofte måles alt lige fra brandtrappe over elevator til indvendige serviceskakter med i det totale antal kvadratmeter.
- Ligeledes er heller ikke ejendomsmægler branchen og dermed mæglerne underlagt nogle retningslinier i forhold til angivelse af kvadratmeter. Det er kort sagt op til den enkelte mægler selv at vurdere størrelsen på en lejlighed, og der findes som regel ikke et offentligt tilgængeligt og korrekt mål at forholde sig til. Kvadratmeter angivelsen bliver der for gjort ud fra en "vurdering" og her ses det ofte at mæglerne "vurderer" kvadratmeterne ganske højt.

Dette bringer os frem til afslutningen på dette blogindlæg.

- Stol aldrig på kvadratmeter tal angivet af hverken mæglere, private eller byggefirmaer. I fald en bolig allerede er opført, er problemet selvfølgelig mindre, i fald en køber ved selvsyn kan se og konstatere hvor stor - eller lille -  boligen reelt set er.
- I fald det drejer sig om et projektbyggeri og en endnu ikke opført bolig, så kræv ALTID at se plantegning med indvendige mål, således at du selv kan regne dig frem til boligens reelle antal kvadratmeter. Få boligstørrelsen skrevet specifikt ind i aftalegrundlaget, og specificer at du som køber er berettiget til kompensation i fald boligen ved færdiggørelsen viser sig at være mindre end aftalt.
- Lad dig ikke forblænde af et stort antal kvadratmeter, både mæglere og byggefirmaer puster ofte disse op.
- På www.2base.com forsøger vi altid at give korrekte og reelle mål. Ved projektbyggerier oplyser vi de mål, som oplyses af bygherre. Og som beskrevet herover, skal disse ofte tages med lidt forbehold. 
Generelt set forsøger vi altid at operere med et "bruttomål", der inkluderer boligens reelle antal kvadratmeter INKLUSIV balkon.
Ligeledes forsøger vi altid at levere plantegninger på de boliger vi sælger, men det er desværre ofte at disse ikke findes, og ikke er til at få fat i.

Skulle du have spørgsmål til kvadratmeterne på nogle af vores boliger, så kontakt os endelig...

Dette blog-indlæg er skrevet af 2Base Ejendomsmægler & My2Base Holiday Homes
Besøg os på nettet:
Salg af ferieboliger: www.2base.com
Udlejning & Service: www.my2base.com
Online Shop: www.my2baseshop.com

Hvad kan vi gøre for dig?
Som en af de mest erfarne og seriøse ejendomsmæglere med speciale i tyrkiske ferieboliger, kan vi tilbyde jer det bredeste udvalg af gode boliger og bedste services.
- Bedste og største udvalg af boliger fra både private sælgere og byggefirmaer
- Højt niveau af ærlig og pålidelig information
- Bedste service efter købet såsom udlejning, opsynsservice og online-shop.

Facebook: Få vores nyheder direkte via Facebook – "Like/ Syntes godt om" os, og læs vores store, små og sjove historier.

Nyhedsbrev
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du automatisk modtager relevante nyheder, gode råd og tips. Nyhedsbrevet er nemt at afmelde igen, hvis du ikke længere finder indholdet relevant.

november 16, 2012

Betaling af bidrag til ejerforening

Som ejer af en ejerlejlighed i Tyrkiet - og for den sags skyld også i Danmark -skal der hvert år betales fællesudgifter. Disse går så til at dække udgifter til pasning af udearealer, strøm til belysning på fællesområder, drift af elevator, udgifter til pool etc.

Hvor meget der skal betales, besluttes hvert år på kompleksets generalforsamling.

Dette giver ofte anledning til spørgsmål.

1) Kan generalforsamlingen beslutte et hvilket som helst årligt beløb?Både ja og nej. I følge tyrkisk lovgivning kan de enkelte lejlighedsejere ikke tvinges til at bidrage med betalinger til faciliteter eller forbedringer, som er "luksuriøse eller/ og ud over det sædvanlige".

Det vil altså sige, at i fald generalforsamlingen beslutter, at der til komplekset skal opføres en indendørspool, eller installeres gulvvarme i motionscenteret, så har de enkelte lejlighedsejere retten til IKKE at bidrage med deres andel af denne betaling, da begge de nævnte eksempler må anses at være "luksuriøse og ud over det sædvanlige".

Til gengæld er der som lejlighedsejer ingen vej udenom i forhold til de almindelige fællesudgifter, udgifter til reparationer af kompleks eller bygning samt alt hvad der ligger indenfor området "almindelig drift og vedligehold".

Dermed når vi til et andet ofte stillet spørgsmål.

2) Hvornår skal ejerforeningsbidraget betales? Den tyrkiske lovgivning på området siger intet om, hvornår ejerforeningsbidraget skal betales. Kun at det skal betales.

Det er derfor op til generalforsamlingen - alternativt bestyrelsen i fald det ikke besluttes på generalforsamlingen - at beslutte, om beløbet skal betales på een gang, i månedlige rater eller kvartalsvise rater.
Denne beslutning skal alle lejlighedsejere så følge.

Det vil sige, at i fald det besluttes, at hele bidraget skal betales på een gang og på forskud, så skal alle beboere gøre dette.

Skulle der være enkelte beboere, der alligevel ønsker at betale månedsvist - for eksempel af økonomiske årsager - bør en bestyrelse dog have forståelse for dette, og lade denne lejlighedsejer betale månedsvist forud, da der som regel ingen grund er til at skabe unødige konflikter.
Men dette er ikke noget som lejlighedsejeren kan kræve, det er alene noget som bestyrelsen kan tillade.