(Billede: El-selskabets papirkaos og til venstre vores Service manager Candemir der venter på at komme til)
Lad mig give 5 gode grunde til at købe en bolig i Alanya:
1) Vi har over 200 solskinsdage om året
2) Kilometervis af fine sandstrande
3) Tyrkiet har et af verdens allerbedste køkkener
4) Nybyggede boliger med marmorbordplader og store balkoner fra 300.000 danske kroner
5) Gode og billige flybilletter til Alanya...
Og jeg kunne blive ved...
Lad mig så give dig 5 gode grunde til ikke at købe bolig i Tyrkiet:
1) Tjeneren siger ”yes, yes” når du spørger om du kan få ekstra ost på pizzaen, men det ender istedet med at pizzaen slet ikke har ost på.
2) Tømreren leverer de forkerte skabe to gange i træk.
3) Jeres vandmålere bliver nogle gange aflæst hver uge, andre gange med måneders mellemrum.
4) Firmaet som skal indstille din parabolantenna kommer 3 timer for sent uden at give besked.
5) Det tager uforståeligt lang tid at registrere noget så simpelt som en vandmåler
Og lad os engang tage fat i det sidste. For hvor kan det være svært for os praktiske og logisktænkende nordboere at forstå, hvorfor tingene ikke fungerer let og smidigt som derhjemme. For at forstå, må vi først forstå nogle grundlæggende forskelle.
I norden arbejder offentlig forvaltning i langt de fleste tilfælde ud fra gennemtænkte og velovervejede procedurer, med veludviklede og velfungerende edb-systemer samt en medarbejdermentalitet, hvor der er lagt vægt på problemløsning og at hver enkelt medarbejder skal tage ansvar.
I Tyrkiet er det lidt anderledes. Her er tingene ofte helt modsatte. Procedurerne er ikke gennemtænkte, edb-systemerne er enten ikke-eksisterende eller dårlige og personligt ansvar finder vi ikke meget af. Tværtimod prøver medarbejderne at undgå alt hvad der kræver stillingstagen og ansvarstagen, da de jo så senere også kan drages til ansvar for en eventuel forkert beslutning.
Det er med til at gøre nogle processer langsommelige.
Når der for eksempel ansøges om elmålere, er det begrænset hvor mange ansøgninger vi kan leverer på én gang. Umiddelbart skulle man tro, at det ville være en fordel at give alle ansøgninger til et projekt med for eksempel 100 boliger på én og samme gang. Men nej, det accepteres ikke.
I stedet ønsker elselskabet dem i omgange af 5 eller 10 istedet for alle på én gang. Og så kan man godt forstå, at tingene tager tid.
Tålmodighed er en dyd, specielt i Tyrkiet. Og for os udlændinge er det vigtigt at forstå, at de præmisser der arbejdes under i Tyrkiet, er anderledes end hvad vi er vant til fra Danmark.
I fald vi ikke forstår det, løber man lynhurtigt ind i en masse frustrationer, når tingene ikke sker i det tempi som vi er vant til.
Mit bedste råd er der for: Lær at forstå hvor forskellene er, accepter disse og arbejd så ud fra dette. Vær vedholdene indtil tingene er på plads, men forvent ikke at tingene sker med det samme.
At forstå og acceptere forskellene, er ikke ensbetydende med at du også skal acceptere "tyrkiske" fejl og mangler, brudte løfter etc. Men forståelsen vil gøre det lettere for dig at agere hensigtsmæssigt i forhold til at opnå det bedste resultat.
Og husk så, at det er vigtigere at få tingene ordnet og komme videre i teksten, end det er at bruge al sin energi på at hævde sin ret. Det løser sjældent tingene. Og hvad nytter det at have ret, hvis du ikke samtidig har vundet...
Det lyder let – men er det desværre ikke...
Dette blog-indlæg er skrevet af 2Base Ejendomsmægler & My2Base Holiday Homes
Besøg os på nettet:
Salg af ferieboliger: www.2base.com
Udlejning & Service: www.my2base.com
Online Shop: www.my2baseshop.com
Hvad kan vi gøre for dig?
Som en af de mest erfarne og seriøse ejendomsmæglere med speciale i tyrkiske ferieboliger, kan vi tilbyde jer det bredeste udvalg af gode boliger og bedste services.
- Bedste og største udvalg af boliger fra både private sælgere og byggefirmaer
- Højt niveau af ærlig og pålidelig information
- Bedste service efter købet såsom udlejning, opsynsservice og online-shop.
Facebook: Få vores nyheder direkte via Facebook – "Like/ Syntes godt om" os, og læs vores store, små og sjove historier.
Nyhedsbrev
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du automatisk modtager relevante nyheder, gode råd og tips. Nyhedsbrevet er nemt at afmelde igen, hvis du ikke længere finder indholdet relevant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar