april 15, 2010

Det som jeg ikke forstår er...

Der er mange ting, jeg ikke forstår. Rigtigt mange. Og det forstår jeg sådan set godt.
Og så er der de ting, som jeg selv godt forstår, men som andre åbenbart ikke kan forstå. Og det syntes jeg er ret uforståeligt.

Tag for eksempel den forhåbentlig snarlige åbning af lufthavnen øst for Alanya. Som det er nu, er der omkring 1 time og 45 minutters kørsel til Antalya lufthavn. Når - for det gør den formentlig på et endnu udefineret tidspunkt - lufthavnen øst for Alanya åbner, vil køretiden være nede på 45 minutter. Og det kan åbenbart få julelys i øjnene på de fleste.

Og det forstår jeg ikke.

Lad os engang kikke på ”tids-regnestykket”.

Lad os antage at du i Danmark bør 45 minutters kørsel fra lufthavnen, er i lufthavnen 1.5 time før afgang, at det tager 3.5 time at flyve til Tyrkiet, og at du slutteligt bruger 1 time på at forlade flyet, hente bagagge og gå gennem paskontrollen.
Når du så efterfølgende skal bruge 1 time og 45 minutter på transporten til Alanya, så giver det en samlet rejsetid på 8 timer og 30 minutter, fra du forlader hjemmet i Danmark, til du er i Alanya.

Lad os nu antage at lufthavnen øst for Alanya åbner. I ovenstående regnestykke vil eneste forskel være, at du efter at have forladt lufthavnen kun skal bruge 45 minutter på transporten til Alanya. Det giver en samlet rejsetid på 7 timer og 30 minutter.

Og så er det jeg spørger: Hvor er den store forskel lige henne? Om du skal rejse 8.5 time eller 7.5 time spiller da ingen større rolle???

Faktisk er den procentuelle forskel ikke mere en rundt regnet 12 procent? Hvordan 12 procent kan betyde så meget, og ligefrem afholde nogle fra for eksempel at handle en bolig indtil den ny lufthavn åbner, forstår jeg simpelthen ikke....

Men det er måske heller ikke meningen....

God weekend...

Dette blog-indlæg er skrevet af 2Base Ejendomsmægler & My2Base Holiday Homes
Besøg os på nettet:
Salg af ferieboliger: www.2base.com
Udlejning & Service: www.my2base.com
Online Shop: www.my2baseshop.com

Hvad kan vi gøre for dig?
Som en af de mest erfarne og seriøse ejendomsmæglere med speciale i tyrkiske ferieboliger, kan vi tilbyde jer det bredeste udvalg af gode boliger og bedste services.
- Bedste og største udvalg af boliger fra både private sælgere og byggefirmaer
- Højt niveau af ærlig og pålidelig information
- Bedste service efter købet såsom udlejning, opsynsservice og online-shop.

Facebook: Få vores nyheder direkte via Facebook – "Like/ Syntes godt om" os, og læs vores store, små og sjove historier.

Nyhedsbrev
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du automatisk modtager relevante nyheder, gode råd og tips. Nyhedsbrevet er nemt at afmelde igen, hvis du ikke længere finder indholdet relevant.

april 14, 2010

Hvilke typer forsikringer findes der?

Som så mange andre ting her i livet, bør du også huske at forsikre din tyrkiske feriebolig. Som det ses på billedet herover kan dette ske på flere forskellieg måder :-)

Bedst og billigst foregår dette dog gennem tyrkiske forsikringsselskaber, og både komplekets udearealer, bygningerne og de enkelte boligers indhold bør forsikres.
Forsikring af bygninger og fællesarealer er en fælles opgave, der bør gå gennem ejerforeningen. Forsikring af boligens indbo er en privat opgave.
Der findes mange forskellige forsikringsselskaber, og det er svært at anbefale det ene frem for det andet. Overordnet set tilbyder de alle mere eller mindre de samme typer forsikringer.

Modsat Skandinavian skal din bolig eller hus også jordskælvsforsikret. Denne forsikring er individuel og hedder DASK. Den dækker de skader som kan ske på selve bygningen ved jordskælv. (For mere information om jordskælv i Tyrkiet, læs tidligere indlæg her på bloggen).

Ud over dette bør boligens indhold som sagt også forsikres via en indboforsikring. Her findes der to metoder, som afhænger af på hvilken måde fællesforsikringen er tegnet.
Metode 1:
Fællesforsikringen dækker alle fællesarealer såsom pool, elevatorer, indgangsparti, havearealer, tag, tagkonstruktion og andre fællesområder. Fællesforsikringen dækker IKKE selve de enkelte boligeres vinduer, yderdøre, vægge og loft.
I dette tilfælde skal der tegnes en privat indbo forsikring der dækker indbo såsom elektroniske apparater, skabe, installationer etc. SAMT dækker hovedøre, vinduer, vægge, gulv og loft.

Metode 2:
Fællesforsikringen dækker alle fællesarealer såsom pool, elevatorer, indgangsparti, havearealer, tag, tagkonstruktion og andre fællesområder. Fællesforsikringen dækker LIGELEDES selve de enkelte boligeres vinduer, yderdøre, vægge og loft.
I dette tilfælde skal der tegnes en privat indbo forsikring der dækker indbo såsom elektroniske apparater, skabe, installationer etc. men IKKE hovedøre, vinduer, vægge, gulv og loft.

Metode 2 – med fællesforsikring der også dækker selve boligens murværk etc. – giver en samlet besparelse for alle beboere, og er en forholdsvis ny mulighed. Det kræver selvfølgelig enighed i ejerforeningen, da kompleksets fællesforsikring således bliver en del dyrere eftersom en del af de enkelte boliger således forsikres gennem fællesforsikringen.

Husk også at det ofte kan være svært for en udlænding der ikke taler tyrkisk at kommunikere med et tyrkisk forsikringsselskab. Det kan derfor anbefales at tegne sin forsikring gennem et administrationsfirma, der således kan være behjælpelig med det praktiske i fald uheldet er ude.

Dette blog-indlæg er skrevet af 2Base Ejendomsmægler & My2Base Holiday Homes
Besøg os på nettet:
Salg af ferieboliger: www.2base.com
Udlejning & Service: www.my2base.com
Online Shop: www.my2baseshop.com

Hvad kan vi gøre for dig?
Som en af de mest erfarne og seriøse ejendomsmæglere med speciale i tyrkiske ferieboliger, kan vi tilbyde jer det bredeste udvalg af gode boliger og bedste services.
- Bedste og største udvalg af boliger fra både private sælgere og byggefirmaer
- Højt niveau af ærlig og pålidelig information
- Bedste service efter købet såsom udlejning, opsynsservice og online-shop.

Facebook: Få vores nyheder direkte via Facebook – "Like/ Syntes godt om" os, og læs vores store, små og sjove historier.

Nyhedsbrev
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du automatisk modtager relevante nyheder, gode råd og tips. Nyhedsbrevet er nemt at afmelde igen, hvis du ikke længere finder indholdet relevant.

april 08, 2010

Knap så positiv generalforsamling

Der har været lidt stille på blogen. Men nu er jeg tilbage. Pludselig blev der travlt, og de sidste par uger har det absolut ikke virket som om at der er eller har været krise på boligmarkedet. Så det er alt sammen positivt. Lad os håbe det varer ved.

En knap så positiv oplevelse var den generalforsamling jeg for nylig deltog i. Det var den årlige generalforsamling for et middelstort kompleks i Alanya. Kompleksets beboere er en blandet landhandel med beboere fra Tyrkiet, Finland, Litauen, Norge, Sverige, Danmark, Belgien og England. Derfor selvfølgelig også en masse forskellige meninger, holdninger og ideer.

Det hele startede sådan set fint, og den første del af mødet gik fint. Men her efter må jeg nok sige at tingene begyndte at gå den forkerte vej. Først ændrede to af bestyrelsesmedlemmerne mening omkring de på forhånd planlagte procedurer for afstemningerne. Det medførte stor diskussion, men en løsning blev der dog fundet. Her efter udvandrede dele af den gruppering der ikke fin sin vilje igennem i forhold til formandsposten. Flere af dem dukkede kort efter op med en kold Efes i hånden udenfor mødelokalet, men fred værre med det.

Desværre var det som om at disciplinen helt forsvandt hos de fremmødte på mødets sidste halvdel. På grund af de mange nationaliteter, hvor af mange ikke taler specielt godt engelsk, var en del oversættelse nødvendig. Til sidst var der dog mere snak i munden på hinanden end konstruktiv samtale. Og som et komisk indslag blev ordstyreren pludselig beskyldt for ikke at have styr nok på mødedeltagerne. Havde det været en børnehave, og ordstyreren børnehavepædagog så ville jeg også kunne tilslutte mig kritikken. Men helt ærlig, vi var voksne mennesker, burde mødedeltagerne ikke selv have indset af snakken i munden på hinanden, snakke uden at have fået ordet og forskellige andre udfald ikke hører hjemme?
Enden på det hele blev at flere af de på generalforsamlingen stillede forslag slet ikke blev behandlede, da generalforsamlingen mere eller mindre opløste sig selv. Nu er det så den ny bestyrelses opgave at samle op på resterne, og forhold sig til de punkter der ikke blev gennemgået.
Det er selvfølgelig altid muligt at finde fejl og forkerte beslutninger hos den gamle bestyrelse, kompleksets administrator eller mødets ordstyrer. Helt sikkert. Men alle beboerne bør også kikke lidt indaf, og i stedet overveje om deres opførsel var den egentlige grund til mødets halvkaotiske afslutning...