oktober 18, 2017

De bedste steder at drikke sin kaffe i Alanya


Selvom Tyrkiet er et rigtigt "te-land", så drikkes der også masser af kaffe. 

Specielt de yngre generationer har taget kaffe-drikkeret til sig, ligesom det bliver mere og mere populært at tage på cafe med vennerne.

Dette er også slået igennem i Alanya, hvor flere af de størrer europæiske kaffe-kæder har etableret sig. 

Vi giver dig her en lille mini-guide til Alanyas bedste steder at drikke kaffe.


Starbucks ved Atatürk statuen

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom Starbucks, der har flere afdelinger i Alanya. 
Den første er beliggende på hovedgaden tæt på Atatürk statuen, i et område hvor flere mindre og størrer caféer ligger samlet. 

Udover det sædvanlige sortiment i friskbrygget kaffe, serveres der også kager og sandwich helt som det kendes fra andre Starbucks rundt omkring i verden.

Må vi anbefale den helt simple, sorte og altid velsmagende friske filterkaffe...

oktober 11, 2017

Sådan finder du Alanyas største butikker


Shopping er en meget populær måde at fordrive tiden på.

Hvis ikke for dig selv, så helt sikkert for een du kender :-)

Derfor er her en hurtig guide til Alanyas største butikker og shopping centre. 

Der er faktisk flere end du tror. 


Vi har også inkluderet links til butikkernes placering på Google Kort, således at du blot kan trykke på linket og efterfølgende navigere til lokaliteten.

Husk også at du på Google Kort kan downloade et område, og således også navigere uden at være tilsluttet Internettet.

Dette gøres via Google Kort appen på din telefon.


Men lad os komme i gang med listen.

Alanyum - https://goo.gl/maps/KbPpbxfDU6m
Shopping center i Cikcilli, her er to etager med forskellige butikker. og supermarked.
Der er også biograf og flere restauranter, dog mest fast food.

Kipa - https://goo.gl/maps/41eQuGChGU82
Byens vel nok største supermarked er beliggende i Cikcilli. Kipa er en slags mini-Bilka.

82 Sali Pazar - https://goo.gl/maps/ApspkzFuKk62
Billig isenkræmmer med alt i plastik. Ligger ved siden af Kipa i Cikcilli.

Koctas - https://goo.gl/maps/9RN9Fifrm2M2
Tyrkernes svar på Ikea. Ligger på 35m gaden ved Oba.

Tekzen - https://goo.gl/maps/hNrqny8zNRp
Som Koctas bare mindre og med billigere varer. Ligger i Cikcilli tæt ved Kipa.

Metro - https://goo.gl/maps/zQT2k32iWJ22
Som vi kender det hjemmefra, dog kan også privatpersoner handle. Ligger i Oba.
Et godt sted at handle fisk og kød samt udenlandske varer. Har også elektronik.

Vatan Computer - https://goo.gl/maps/RqFLWmKhXzw
Elektronik i lange baner

35m gaden
På 35m gaden fra Kipa og hen til krydset i Tosmur ligger der mange forskellige møbelbutikker, blandt andet den danskejede Scandinavian Interior.

Alanya centrum
I området fra PTT postvæsenet og ud til området lige efter Atatürk statuen ligger der mange mærkevare tøjbutikker. 
Det er også et godt område for en lille strøgtur og en kop kaffe på de mange hyggelige kaffesteder. 

Megamall Konakli - https://goo.gl/maps/HJUcDEsXNDk
Shopping med masser forskellige butikker og et par spisesteder.

Nova Mall Manavgat - https://goo.gl/maps/FnpcV7vLehR2
Ligger en lille times kørsel væk, men her kan du sagtens bruge en masse tid. 
Et stort shopping center med mange forskellige butikker.

Tilbage er der bare at sige "shop `till you drop" og huske, at i fald du kan bære alle dine indkøb på een gang, så har du ikke shoppet nok...