februar 16, 2021

Gør dig parat til at læse vores nyeste online magasin!



Den 6. udgave af vores online magasin er nu parat og venter kun på at du skal åbne det. 

Klik på billedet herover og dyk ned i magasinets mange herligheder. 

Som altid samler vi de bedste historier fra vores sociale kanaler og krydrer dem med de bedste boliger, flottest billeder fra Alanya og meget andet godt.


Denne udgave af vores online magasin er stor og tyk. 

Det skyldes at vi på grund af sidste års virak og forstyrrelser helt glemte at udgive magasinet. 

Men nu er vi tilbage med et spændende og interessant magasin der dækker hele 2020. 

God læsning og så ses vi forhåbentligt snart i Alanya igen. 

Vi savner jer alle og ved at i også savner os :-) 


Pas godt på hinanden derude!

februar 02, 2021

Dejlige tyrkiske kødboller med aubergine puré


Skulle du sidde derhjemme og savne Tyrkiet, så forstår vi det godt. 
Specielt det tyrkiske køkken er værd at rejse efter, og mange mener med rette at det hører til blandt de bedste i verden.
 
Vi har fået en opskrift fra hjemmesiden www.webopskrifter.dk på tyrkiske kødboller, det som i Tyrkiet hedder "köfte".
 
Den tog vi med til En Vie Beach restaurant, som brugte opskriften til at lave retten "Balkan köfte", som er en ret bestående af de tyrkiske kødboller samt en puré af aubergine.
 
Herunder følger opskrifter på begge dele samt en lille video lavede.
 
God appetit.
 
Tyrkiske frikadeller // www.webopskrifter.dk
--- Ingredienser, ca. 16 stk. ---
1 kg hakket oksekød
2,5 tsk salt
2 rødløg
1 frisk chili
1 håndfuld frisk mynte
2 håndfulde frisk bredbladet persille
4 fed hvidløg
2,5 spsk paprika
1 spsk oregano
2,5 spsk spidskommen
Peber
Olie og smør til stegning
 
Til servering:
Evt. spyd
Yoghurt naturel
Granatæble
Frisk bredbladet persille
 
Kom det hakkede oksekød op i en skål, og ælt det sejt med salt.
 
Hak rødløg og chili fint - du kan evt. fjerne de hvide hinder og kerner fra chilien, hvis det ikke skal være for stærkt.
 
Skyl mynte og bredbladet persille, og hak begge dele fint.
 
Kom rødløg, chili, mynte og persille op til det hakkede oksekød. Pres hvidløget heri, og tilsæt
paprika, oregano og spidskommen. Krydr med peber, og ælt farsen rigtig godt sammen.
 
Form farsen til lidt aflange frikadeller, og steg dem ved middel varme i en blanding af smør og olie til de er gennemstegte.
 
Kom evt. frikadellerne på spyd inden servering. Dryp de tyrkiske frikadeller med yoghurt naturel, og pynt med friske granatæblekerner og lidt bredbladet persille inden servering.
 
Opskriften kan også ses på hjemmesiden WebOpskrifter.dk,  hvor du også kan finde flere tyrkiske opskrifter.
 
 
Aubergine puré // En Vie Beach Restaurant
--- Ingredienser, 2-3 personer ---
40 gram smør
40 gram mel
300 ml mælk
3 grillede aubergine
Mozarella ost
Salt
Peber
Muskatnød
 
Smelt smørret og tilsæt mel. Tilsæt herefter mælk og lav en bechamel sovs. Salt, peber og muskatnød tilsættes her efter. 
Pil de grillede aubergine, tilsæt dem sammen mozarellaen og varm det op således at osten smelter.



Se vores video om "Balkan köfte" samt flere billeder:










december 29, 2020

Nytårshilsen fra 2Base med ny Alanya video



Kære alle,
Snart er året gået, og et nyt står for døren.

Uanset hvordan vi anskuer året der gik, så kommer 2020 til at være et år, vi ikke glemmer så let.


Hvorfor, det behøver vi ikke nævne.

Langt de fleste ønsker sig med garanti et 2021 med færrer afvigelser og mere stabilitet.

Forhåbentlig har et svært år også bragt noget godt med sig, skabt nye muligheder samt fået os til at se tingene i et andet perspektiv.

Her hos 2Base Ejendomsmægler har vi haft mere "godt" end "skidt", og det er vi er glade og stolte over.

Vores team har endnu engang vist som som en stærk enhed, der er klar til at håndtere de udfordringer der kommer på en professionel og intelligent måde.


Noget som vi dog ikke har kunnet ændre, er de manglende besøg her på vores kontor fra jer, vores kunder.

Vi savner besøgende og håber at 2021 bliver året, hvor vi igen ser jer alle hernede i Alanya til en god snak over en kop kaffe.

Vi ved at I også savner Alanya, så vi har lavet en lille video med alle de bedste seværdigheder og aktiviteter fra Alanya og omegn.


Klik på billedet herunder og nyd billederne.

Så krydser vi fingre for, at i snart kan begynde at planlægge jeres næste tur herned.

Godt nytår fra os alle hos 2Base.



november 24, 2020

Lejligheder med udgang til have oplever øget efterspørgsel!



Vi har lavet en mindre men meget brugbar opdatering på vores hjemmeside.
 

Således er det nu muligt at se de boliger, som har udgang til et haveareal direkte fra boligen.

 
Dette gælder lejligheder med have i eet plan samt dupleks-lejligheder, hvor der fra nederste etage er udgang til have.
 

Men hvem er det som kan have fordel af en lejlighed med direkte udgang til et haveareal?

 
- Børnefamilier - 
Direkte udgang til et haveareal giver børn et størrer område at bevæge sig på, mens forældrene stadig kan opholde sig tæt på barnet og holde øje med hvad der foregår.
 
 
- Kæledyrsejere -
Når husstanden har et kæledyr, så vil direkte adgang til en have ofte gøre livet en del nemmere for både kæledyret samt dets ejere.
 
 
- Dig der elsker at grille -
Når vennerne er inviteret over til grillfest og hygge, så er det altid bedre at bruge haven end balkonen. 
Med direkte adgang til både toilet og køkken vil både dine gæster og dig selv nyde de hjemmelavede burgere og lækre steaks endnu mere.
 
 
- Folk med grønne fingre -
For nogle er græs og blomster bare vigtigere end for andre. 
Har du grønne fingre og elsker en dejlig have, så er en lejlighed med have det helt rigtige for dig.
 
 
- Dem som er helt nede på jorden -
Det er ikke alle som drømmer om at kravle op i toppen af Eiffeltårnet eller hoppe ud med faldskærm (ja, jeg tænker på dig mor).
Er du helt nede på jorden og har det bedst i de lavere luftlag, så er en lejlighed med have et godt sted at starte.

 

Der er et par vigtige ting at være opmærksom på når det gælder boliger på nederste etage.


 
Informationerne i denne blog gældende for lejligheder med have samt dupleks-lejligheder med udgang til have beliggende i et boligkompleks, informationer gælder ikke villaer.
 
 
Havearealet som der vil være adgang til, kan som udgangspunkt ikke betragtes som din egen private have, da den tilhører kompleksets fællesarealer.
Der vil heller ikke være et privat tinglyst haveareal på skødet.
 

Men i virkelighedens verden er der ikke andre end dig selv som vil bruge dette område, så haven vil føles og kunne bruges som din egen.
 

Skulle du have lyst til at se vores udvalg af denne type bolig, så klik på dette link. 





juli 19, 2020

Nu flyves der til Tyrkiet - sidste nyt fra Alanya


Kære læsere, 
Tid til endnu en opdatering fra Alanya. 
Siden sidst er der sket en masse ting, og vi kan med glæde konstatere at tingene helt klart går i den rigtige retning.

Allervigtigst så er Tyrkiet nu begyndt at åbne op for internationale flyvninger, og fra Antalya lufthavn er der nu fly til steder som Danmark, Tyskland, Sverige, Tjekkiet, Ukraine, Israel, Kazakstan og Polen.

Hver uge kommer der et par nye destinationer til, så dette er rigtigt gode nyheder.


Endnu er ingen internationale ruter åbnet til og fra Gazipasa lufthavn, hvor der stadig kun flyves indenrigs.
Men vi håber og tror på at også Gazipasa lufthavn snart vil kunne åbne for de første internationale ruter.

Med fly i luften og åbne grænser er sikkerheden selvfølgelig meget vigtig. 
Så i alle lufthavne har de tyrkiske sundhedsvæsen oprettet Covid-19 testcentre.

Her kan alle som ønsker det blive testet, hvilket koster 15 Euro. Her udover scannes og screenes alle passagerer og de som udviser som tegn på sygdom bliver alle testet.

For dig som påtænker en tur til Tyrkiet så prøv at se efter billetter hos følgende flyselskaber.


https://www.sunexpress.com/en/
https://www.turkishairlines.com/
https://www.flypgs.com/en



Overordnet set er Covid-19 situationen i Tyrkiet god. 
Dog er der stadig nogle steder med smittespredning, hovedsageligt i de størrer byer.

Hver dag testes omkring 50.000 mennesker og omkring 1000 af disse er positive. I alt har Tyrkiet udført mere end 3.7 millioner tests.

Husk at vi med en fælles indsats i forhold til social afstand og hygiejne kan vinde over denne virus.


I Alanya og områderne omkring os har der været meget få tilfælde og overordnet set overholdes alle regler omkring social distance og hygiejne.

Så selvom Covid-19 er på alles læber også I Alanya, så er det ikke noget som påvirker dagligdagen alt for meget.

Flere af hotellerne er begyndt at åbne I Alanya. 

De fleste turister er tyrkiske, og al personale på hoteller er blevet optrænet i at arbejde under hensyntagen til Covid-19.


Det kan der læses mere om her: https://www.aa.com.tr/en/economy/turkish-hotels-get-ready-for-tourism-season-amid-virus/1841915

Og skulle sommeren endnu ikke være kommet til der hvor du er, så kan vi garantere at den er kommet til Alanya.

Vi er på vej mod de 40 grader og en luftfugtighed på mellem 70 og 90 procent.

Som vores finske kollega siger, så er det som at være i en dårlig opvarmet sauna :-)



Havet er knap 30 grader varmt, så der god grund til at tage på stranden og hoppe i bølgerne.

For vejrnørderne har tyrkisk metereologisk institut en masse vejrdata på deres hjemmeside. 

Den kan besøges her: 
https://www.mgm.gov.tr/tahmin/il-ve-ilceler.aspx?il=Antalya&ilce=Alanya

Hos 2Base holder vi selvfølgelig øje med situationen. 
Efter at have arbejdet hjemmefra en længere periode, så er vi nu delvist tilbage på kontoret, nemlig mandag, onsdag og fredag.

Skulle du være I Alanya så er du velkommen forbi, dog vil vi bede dig om at lave en aftale.


Og med det vil vi sige tak for at du har læst vore blog. 

Vi ønsker dig en rigtig god dag.




maj 17, 2020

Maj måned - gode nyheder at fortælle...


God morgen og velkommen til gode nyheder fra 2Base!
Lad os se lidt nærmere på hvad de seneste nyheder fra Alanya er. 

I mere end 3 uger har der ikke været rapporteret nye tilfælde af Covid-19 i Alanya. 

Der skal stadig udvises påpasselighed, men vi kan se at alle tiltag har haft en meget positivt effekt og virkning.


Tidligere var der udgangsforbud i weekenden, men det er nu løftet. 
Flere andre provinser er stadig under nedlukning i weekenderne.

I denne uge er også de ældre over 65 og de som er yngre end 20 haft mulighed for at komme ud på gaden og trække frisk luft. 
Så også for dem har der været positivt nyt.

Indkøbscentre, andre butikker, frisører og skønhedssaloner er også så småt ved at åbne. 
Der er selvfølgelig strikse regler omkring masker, afstand og disinfektion som skal følges, men stille og roligt er tingene ved at vende tilbage til noget der minder om normal.

Tyrkiet har også startet "telefondiplomati" med 70 lande hvor der diskuteres mulighederne for at starte turismen op igen.

Planen er at teste alle som ankommer til Tyrkiet i de tyrkiske lufthavne. 
De præcise planer er endnu ikke fastlagt, men dette virker til at være en god ide.
Gazipasa og Antalya lufthavne er blandt de lufthavne som skal have sådanne testfaciliteter, og vi håber at se de første ankomster fra Europa i løbet af juni måned.

Tyrkiet har også implementeret nye standarder for hele turismesektoren samt alle der arbejder med turister generelt.



Til slut nyheden som vi alle har ventet på. 

Denne weekend byder på saunatemperaturer i Alanya, hvor termometret nærmer sig de 40 grader. Dette skyldes varme fra Afrika, og er meget usædvanligt for maj måned.

Alle strand- og poolområder er stadig lukkede, men med så høje temperaturer håber vi meget snart at vi kan komme ud at bade.

Overordnet set har Tyrkiet indtil videre klaret coronakrisen godt, og der har endda været overskud til at sende hjælp til andre lande. 
Faktisk har mere end 57 lande modtaget hjælp fra Tyrkiet.

Så nu kan der ikke være lang tid til at vi kan ses igen. Hvornår de enkelte lande starter med at flyve frem og tilbage ved vi endnu ikke, men vi skal nok vente på jer hernede.

Vi ønsker jer alle en fantastisk maj måned.







april 23, 2020

Et meget anderledes forår


I år er foråret meget anderledes end normalt.

Corvid-19 virussen har lagt Alanya øde, sådan føles det i alle fald.

Madbutikkerne er åbne, men der skal bæres masker ved indkøb. 
Det afholder dog ikke vores allesammens fantastiske Middelhav fra at være mere blåt og turkis end nogensinde før, og med temperaturer på over 20 grader så kan vi konstatere, at foråret er kommet for at blive.


Så hvordan er livet i Alanya?


Det meste er ikke som det plejer. 
Banker og andre nødvendige butikker er åbne fra 12-17, og tager kun imod et begrænset antal kunder.

Shoppingcentrene er ligesom de fleste andre butikker lukkede ned, ligesom alle restauranter, barer og cafeer er permanent lukkede.

Rundt om alle parker, legepladser, offentlige pladser og strandpromenader er der sat afskærmninger op der tydeligt markerer, at her er der adgang forbudt.

Ude i alle komplekserne er foråret heller ikke som det plejer. Alle poolområder, sauner, motionscentre og andre fælles faciliteter er lukkede. 
Lad os krydse fingrene for at de snart kan begynde at åbne igen.

Ligeledes byder hver weekend nu på udgangsforbud for alle. Så vi tilbringer weekenden hjemme og på balkonen, ingen har lov til at forlade deres kompleks. 


Sådan kommer det sikkert til at være de næste mange weekender.


Under normale forhold ville alle pakke madkurven og take på skovtur i weekenden. Men ikke mere...

Og faktisk er udgangsforbudet permanent for alle under 20 eller over 65 år. 


Som by har Alanya gjort et godt stykke arbejde. 


Når du ikke kan forlade dit hjem, er der mulighed for at kommunen kan komme med brød, mad og medicin til dem som har brug for hjælp.

Også byens hjemløse dyr tages der godt hånd om, og til os tobenede udleveres der gratis ansigtsmasker.

Den eneste som ikke lader sig påvirke er foråret. 
Blomsterne springer ud og som altid er farverne helt fantastiske. 

Snart er det tid til at plukke rå mandler, som er en favorit hos rigtigt mange tyrkere. De elsker denne bitre frugt.

Som i ved er vi også på plads her i Alanya, men ville ønske at vi kunne dele denne fantastiske tid på året med jer allesammen. 


I år er det dog ikke muligt.


Husk at vi passer på jeres feriebolig mens i er væk, og skulle i have spørgsmål eller bekymringer så kontakt os.

Vi savner jer og vi ved at i savner Alanya og måske endda også os :-)










marts 25, 2020

Har du brug for hjælp? Så hører vi gerne fra dig...


Rigtigt mange danskere er de glade ejere af en feriebolig i Tyrkiet.  

Med i købet af en sådan følger der selvfølgelig også nogle forpligtigelser og praktiske gøremål. 

Det kan være alt lige fra betaling af regninger, opsyn med boligen, småreparationer og meget 
andet. 

Mange vælger at tilmelde sig en serviceaftale hos en lokal ejendomsmægler eller administrationsselskab, således at de ikke har brug for at bekymre sig eller bruge kostbar ferietid på disse praktiske opgaver. 

Andre igen synes det er en sjov oplevelse selv at gå ned på det lokale kommunekontor og betale sin ejendomsskat, at fuge rundt om vinduerne eller forny sin indboforsikring. 

Sidstnævnte gruppe er nu kommet i lidt af en potentiel kattepine, da ingen ved hvornår det igen bliver muligt at rejse ud i den store, vide verden. 


Dem vil vi her hos 2Base Ejendomsmægler gerne prøve at hjælpe så godt vi kan.  

Vores budskab er derfor ganske simpelt... 
Sidder du derhjemme  og er blevet lidt nervøs over at du nu ikke kan komme til Tyrkiet for at klare de praktiske ting vedrørende din feriebolig i Alanya, så er du meget velkommen til at kontakte os. 

Så vil vi efter bedste evne hjælpe dig og din feriebolig så godt vi kan, og selvfølgelig uden at det kommer til at koste dig noget.  

Vi er på plads her i Alanya og så længe vi kan og forholdene tillader det, så hjælper vi til hvor det er påkrævet. 

Husk at det I den  nuværende situation er bedre at spørge om for meget end for lidt hjælp. 


Alle med spørgsmål er velkomne til at kontakte os via email, chat eller vores kanaler på sociale medier. 

Vi håber i alle vil dele denne besked til dem i jeres netværk, som måske har brug for lidt hjælp.

Ingen har interesse i at de mange ejere af en tyrkisk feriebolig løber ind i endnu flere problemer end højest nødvendigt.

I den nuværende situation må vi alle prøve at hjælpe hinanden så godt vi kan. 

Med venlig hilsen 
2Base Ejendomsmægler

marts 18, 2020

Corona virus: En opdatering fra 2Base i Alanya



Kære alle, 
Eftersom coronavirussen efterhånden påvirker dagligdagen overalt, så lader det også til at de næste par måneder her på kontoret i Alanya bliver stille.

Ikke fordi vi rejser væk, men fordi vi kommer til at savne jeres - vores kære kunders - mange besøg hos os.

Ligesom resten af Europa bevæger Tyrkiet sig langsomt nærmere en nedlukning og det lader til at rejse og besøg i foråret ikke vil være muligt.

Vores kontor er stadig åbent, men på et eller andet tidspunkt kommer vi formentlig til at arbejde hjemmefra og/ eller begrænse kontorets åbningstider.

Blot så der ikke opstår misforståelser...
- Vi er på arbejde og kommer fortsat til at være det.

- Vi passer på jeres feriebolig som vi altid har gjort det og kommer også til at gøre det indtil denne krise er overstået.
- Vi er altid til at få fat på, helt som vanligt, via mail, telefon, chat eller sociale medier.

For de af jer som ønsker at følge situationen i Tyrkiet kan vi anbefale følgende kanaler:

Hurriyet Daily News

Anadolu News Agency

Yeni Safak

Daily Sabah

og til sidst det mere frie og knap så regeringskontrollerede

Ahval News

(Vær opmærksom på at tilgangen til sidstnævnte i Tyrkiet kan være blokeret grundet restriktioner fra myndighederne).

Endeligt kan vi anbefale CNN Türk for seneste nyt. 
Siden er på tyrkisk men Google Translate fungerer fint til oversættelse.

Vi håber i alle har det godt derude, og vil kraftigt anbefale jer at følge de råd og vejledninger som jeres lokale myndigheder og regeringer udstikker.

Ved at gøre dette, vil vi kunne ses igen i Alanya meget snart igen.

Mange hilsner fra alle os alle
2Base Alanya

december 16, 2019

Vi flytter - men kun på Instagram ;-)


For godt og vel et års tid siden besluttede vi os for at blive aktive på Instagram og dele vores bedste og flotteste billeder med jer.

Vores tid på Instagram har lært os, at det også er et godt sted at dele små og daglige historier fra vores liv som ejendomsmægler i Alanya.


Derfor har vi besluttet at blive endnu mere aktive og bruge de såkaldte "Stories" på Instagram jævnligt.


På den måde kan vi dele små bidder med jer og holde alle opdaterede på hvad der sker på vores kontor og i Alanya.

Det skal nok blive sjovt...

Indtil videre har vi haft separate Instagramprofiler for vores engelske, russiske, danske, tyrkiske og finske kunder.

Men vi bliver nødt til at erkende, at det ikke er realistisk at publicere og vedligeholde disse Instagram stories på hele fem forskellige profiler.


Det betyder at profilen "Alanya2base" fremover vil være vores eneste profil på Instagram.


Så i fald du følger en af disse profiler:

alanya2base_ru 
alanya2base_fi
alanya2base_da
alanya2base_tr


Så skynd dig af trykke "unfollow" og flyt over på profilen "alanya2base".

Vi ses på Instagram!

december 12, 2019

Nyeste udgave af vores GRATIS online magasin er nu på gaden!


Årets sidste måned virker som den helt rigtige også at udgive årets sidste magasin i - så det gør vi hermed.

Denne udgave vil være den hidtil mest interaktive, og overalt i magasinet har vi lagt links ind til spændende videoer.

Hold derfor godt øje med det lille afspiller-ikon, der viser hvor det er muligt at se en video. 

Alle videoklip bliver afspillet direkte i magasinet, således at du kan fortsætte præcis hvor du slap når afspilningen er slut.


Du kan foreksempel se vores Instagram historier som viser lidt om livet her i Alanya, eller komme med os til en rigtig lokal tyrkisk barbersalon.

Det hele specielle med vores magasin er, at indholdet allerede er blevet publiseret gennem vores sociale kanaler eller på vores hjemmeside.

Men vi ved hvor svært det kan være at få det hele med fra Facebook, Instagram, Vimeo, bloggen og så videre.
Og selvom det er en hård nød at sluge, må vi også erkende at der er andre ting i livet end "2Base" - desværre :-)

Magasinet er således det perfekte sted at få samlet op på begivenhedernes gang, og her er alt det bedste indhold på tværs af alle kanaler samlet på eet og samme sted.


Med det vil vi ikke forstyrre mere, men lade dig få fred og ro til at læse videre. 

Med ønsket om en dejlig julemåned og et fantastisk nytår!

november 20, 2019

Ny evalueringsrapport ved køb og salg


Tidligere i år blev der ved ejendomshandler i Tyrkiet indført en såkaldt evalueringsrapport, hvor en uvildig og certificeret valuar skal vurdere værdien af den ejendom som handles.

Værdien som fremkommer i vurderingen danner efterfølgende grundlag for den offentlige ejendomsvurdering på boligen, ligesom afgiften til tinglysningen beregnes baseret på denne værdi.

I Tyrkiet er det en kendt sag af de offentlige vurderinger ofte er langt, langt lavere end den reelle markedsværdi på boligen.


Formålet med indførelsen af denne rapport er at bringe den offentlige ejendomsvurdering tættere på den relle markedsværdi.


Rapporten består af en detaljeret gennemgang af boligen, bygningen, lignende boligemner i samme område med videre.

Interessant er det dog at denne rapport indtil videre kun er påkrævet ved ejendomshandler hvor udlændinge er involveret enten som sælger eller køber.


En højere offentlig ejendomsvurdering er i Tyrkiet som i andre lande lig med højere udgifter for boligejerne. 


I fald de tyrkiske myndigheder ønskede at bringe de offentlige ejendomsvurderinger op til et niveau, hvor de matcher de reelle værdier, ville det logiske være at revurdere samtlige ejendomme.

Dette ville dog nok gå ind under kategorien politisk selvmord, derfor har regeringen valgte at indføre dette skridt for skridt, og starter således med ejendomme som handles eller sælges af udlændinge.

De fleste regner dog med at denne type rapport indenfor kort tid vil blive indført for alle ejendomshandler, uagtet nationalitet.


I løbet af en årrække vil også alle andre ejendomme - uagtet om de handles eller ej - formentlig skulle gennem en ny værdiansættelse.

juli 02, 2019

Se selv hvad Alanya har at byde på!


Før vi kan sælge en hvilken som helst bolig i Alanya, ja så skal vi først sælge selve Alanya til vores kunder.

Og hvorfor så det?

Fordi en investering i en bolig i udlandet er meget mere end mursten og kvadratmeter.


I stedet handler det om at opfylde danskernes drøm om det "at nyde livet".

Så vi her hos 2Base har besluttet os for at gøre det endnu mere tydelig for alle, hvorfor netop Alanya er stedet hvor livet kan nydes til fulde.

Een af de ting vi er begyndt på er at producere små videofilm, som beskriver hvad Alanya og Tyrkiet har at byde på.

Dette kan være alt fra lokale seværdigheder til gode restauranter og steder, som er værd at besøge.

Vi forsøger at vise ikke bare de store og velkendte attraktioner, men også de små gemte seværdigheder og ting som skal og bør prøves af i Tyrkiet.


Kort sagt vil vi gerne hjælpe dig med at få en på opleveren.

Alle videoer lægges op på vores Facebookside samt vidoetjenesten Vimeo.

Indtil videre har vi lavet følgende videoer. 

For at se en given video på Facebook, så tryk på navnet på den pågældende video.

Tyrkisk barber

Smagen af røg, klassisk tyrkisk kebab

Den antikke by Hamaxia

Sulu Yemek, tyrkisk frokost lokanta

Dim søen

Fiskeri fra stranden

Pizza møder tyrkisk pide 

Og vi har selvfølgelig flere spændende nye videoer på vej.

Skulle der være ønske eller forslag til et emne som vi kan lave en lille video om, så hører vi selvfølgelig meget gerne fra jer.


Den bedste måde at se og få information om nye videoer på er ved at LIKE vores Facebookside.

Vi ønsker jer alle en god dag!

maj 16, 2019

Frisk udgave af vores online magasin er nu på gaden!



Kære alle, 
Så er en ny og frisk udgave af vores spændende online magazine på gade.

Vi har som altid været aktive på vores sociale kanaler samt på vores velbesøgte blog.

Alt det samler vi op på i den seneste og dugfriske udgave af vores gratis boligmagasin. 

Som ekstra krydderi er der selvfølgelig også en masse flotte Alanyabilleder samt et udpluk af de nyeste og bedste boliger. 


Så skulle du ikke have fået det hele med, så er magasinet er rigtigt godt sted at få opfrisket den seneste tids mange spændende historier.

Læs blandt andet mere om..
- Så mange rygter, men intet at være bange for
- Vi er flyttet, men heldigvis ikke så langt
- Forårsopdatering fra Alanya

Og så er der selvfølgelig opsamling på alle vores bedste historier fra Facebook. 

Dem bør du ikke gå glip af.


Klik på dette link eller billedet øverste i denne blog for at åbne vores magasin.

marts 14, 2019

Forårsopdatering fra Alanya



Stille og roligt nærmer foråret sig i Alanya

De helt kolde og blæsende dage er næsten væk og turisterne er begyndt at finde de korte ærmer frem.

Os forvænte fastboende har stadig de lange ærmer i brug, men de varme dage bliver flere og flere.

I dette blogindlæg er det tid til at opsummere, hvad der lige nu rører sig i Alanya.


----



Kommunalvalg i Tyrkiet

Snart er der kommunalvalg og som sædvanligt kører de forskellige partiers store kampagnebusser rundt på gaderne og distribuerer deres budskaber via gigantiske højttaler systemer.

Den helt store kamp står mellen AK partiet og MHP partiet på den ene side, og CHP og IYI partiet på den anden side.



----

At registrere eller ikke registrere sig?

Blandt boligejerne har der været lidt forvirring omkring hvorvidt det er lovpligtigt at registrere sig når ens feriebolig bruges af en selv samt venner og familie.

Altså, når der IKKE er tale om udlejning.

Derfor vil vi gerne slå fast: Bruger du din feriebolig selv eller låner den ud til venner eller familie, så er der ingen som skal registrere sig nogle steder.


----



Ny evalueringsrapport ved skødeoverdragelse

Ved køb og salg af bolig som involverer udlændinge skal der nu udfærdiges en evalueringsrapport til at fastsætte boligens værdi.

Dette kommer til at gøre det en smule dyrere at tinglyse et skøde.

Hvorfor dette kun gælder udlændinge vides ikke helt, men snakken går på at det skyldes det kommende valg, hvorfor myndighederne af frygt for at miste stemmer ikke vil lade loven gælde tyrkerne før efter valget.

Ja, det lyder helt skørt og er derfor formentlig også korrekt.


----


Dan dig et indtryk med levende billeder

Vi har igen fået sat gang i produktionen af video fra vores mange komplekser og boliger. Resultaterne kan ses både inde på vores egen hjemmeside under de enkelte boliger og komplekser, ligesom det også kan ses hos videohjemmesiden Vimeo.

Vi er også begyndt at lave nogle små oplysende videoer med alt godt fra Alanya, disse kan også ses på Vimeo.

Gå til Vimeo og se alle videoer.


----

De kære sociale medier

Slutteligt vil vi gerne bede jer alle om at huske at følge os på de sociale medier. Det er ikke al information som vi publiserer her på bloggen, så specielt vores Facebookside er absolut værd at følge.
Her opdateres med mindre nyheder, nyeste videoer, vigtige informationer og sjove historier.

Kan du lide et godt billede, så har vi også en Instagram profil som er værd at følge.

Gå til vores Facebookside

Besøg os på Instagram