Gå videre til hovedindholdet

Nu flyves der til Tyrkiet - sidste nyt fra Alanya


Kære læsere, 
Tid til endnu en opdatering fra Alanya. 
Siden sidst er der sket en masse ting, og vi kan med glæde konstatere at tingene helt klart går i den rigtige retning.

Allervigtigst så er Tyrkiet nu begyndt at åbne op for internationale flyvninger, og fra Antalya lufthavn er der nu fly til steder som Danmark, Tyskland, Sverige, Tjekkiet, Ukraine, Israel, Kazakstan og Polen.

Hver uge kommer der et par nye destinationer til, så dette er rigtigt gode nyheder.


Endnu er ingen internationale ruter åbnet til og fra Gazipasa lufthavn, hvor der stadig kun flyves indenrigs.
Men vi håber og tror på at også Gazipasa lufthavn snart vil kunne åbne for de første internationale ruter.

Med fly i luften og åbne grænser er sikkerheden selvfølgelig meget vigtig. 
Så i alle lufthavne har de tyrkiske sundhedsvæsen oprettet Covid-19 testcentre.

Her kan alle som ønsker det blive testet, hvilket koster 15 Euro. Her udover scannes og screenes alle passagerer og de som udviser som tegn på sygdom bliver alle testet.

For dig som påtænker en tur til Tyrkiet så prøv at se efter billetter hos følgende flyselskaber.


https://www.sunexpress.com/en/
https://www.turkishairlines.com/
https://www.flypgs.com/en



Overordnet set er Covid-19 situationen i Tyrkiet god. 
Dog er der stadig nogle steder med smittespredning, hovedsageligt i de størrer byer.

Hver dag testes omkring 50.000 mennesker og omkring 1000 af disse er positive. I alt har Tyrkiet udført mere end 3.7 millioner tests.

Husk at vi med en fælles indsats i forhold til social afstand og hygiejne kan vinde over denne virus.


I Alanya og områderne omkring os har der været meget få tilfælde og overordnet set overholdes alle regler omkring social distance og hygiejne.

Så selvom Covid-19 er på alles læber også I Alanya, så er det ikke noget som påvirker dagligdagen alt for meget.

Flere af hotellerne er begyndt at åbne I Alanya. 

De fleste turister er tyrkiske, og al personale på hoteller er blevet optrænet i at arbejde under hensyntagen til Covid-19.


Det kan der læses mere om her: https://www.aa.com.tr/en/economy/turkish-hotels-get-ready-for-tourism-season-amid-virus/1841915

Og skulle sommeren endnu ikke være kommet til der hvor du er, så kan vi garantere at den er kommet til Alanya.

Vi er på vej mod de 40 grader og en luftfugtighed på mellem 70 og 90 procent.

Som vores finske kollega siger, så er det som at være i en dårlig opvarmet sauna :-)



Havet er knap 30 grader varmt, så der god grund til at tage på stranden og hoppe i bølgerne.

For vejrnørderne har tyrkisk metereologisk institut en masse vejrdata på deres hjemmeside. 

Den kan besøges her: 
https://www.mgm.gov.tr/tahmin/il-ve-ilceler.aspx?il=Antalya&ilce=Alanya

Hos 2Base holder vi selvfølgelig øje med situationen. 
Efter at have arbejdet hjemmefra en længere periode, så er vi nu delvist tilbage på kontoret, nemlig mandag, onsdag og fredag.

Skulle du være I Alanya så er du velkommen forbi, dog vil vi bede dig om at lave en aftale.


Og med det vil vi sige tak for at du har læst vore blog. 

Vi ønsker dig en rigtig god dag.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nyt om lufthavnen i Gazipasa/ Alanya

De fleste kender vel efterhånden til historien om lufthavnen i byen Gazipasa 30 min. kørsel øst for Alanya. Her er de seneste - konfirmerede - nyheder om lufthavnen. (Som sædvanligt beskæftiger vi os ikke med alle rygterne, da de som altid er ganske diffuse og som regel også utroværdige). Fra Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip_Erdoğan: Under et møde med Alanyas hotelejere udtalte Tyrkiets premierminister at "lufthavnen aldrig ville blive i stand til at modtage fly med størrer kapacitet end 60-70 passagerer. Det er et spørgsmål om sikkerhed, og dette ansvar (i fald myndighederne giver størrer fly lov til at lande og der sker et uheld, red.) påtænker regeringen ikke at påtage sig." Dette vakte naturligvis stor opstandelse i Alanya, og mange følte at myndighederne og regeringen dermed løb fra tidligere løfter. Samme besked gav Tyrkiets transportminister Binali Yıldırım, da han forleden var i Alanya på besøg. Direkte adspurgt om lufthavnens mulighed for at modtage størr...

Offentlig transport til og fra Antalya lufthavn

De fleste stifter bekendtskab med Tyrkiet som turist. Hvem har ikke prøvet at deltage på det, der i folkemunde bedst kendes som en charterrejse bestående af fly, transport til hotel, indkvartering og efterfølgende mulighed for servicering på rejsemålet, deltagelse i udflugter og meget mere? På en chartertur er alt planlagt og arrangeret. Det eneste du selv skal gøre, er at møde op i lufthavnen. Når flyet lander på destinationen står guiderne parat og viser dig vej til bussen, buschaufføren hjælper dig med kufferten, og på vej ind mod hotellet bliver du endda informeret om lokale fortræffeligheder og mulighederne for at tage til det nærmeste papegøjeshow med alle de andre charterrejsende. Og helt ærligt. Det er der altså intet i vejen med. Charterferien har rigtigt mange fordele, og kommer til at overleve os allesammen. Faktisk har den allerede overlevet de fleste af hotellerne op til flere gange... Men alternativet findes jo heldigvis, og eftersom du læser denne blog, er du ente...

Officielt: Flyv fra Danmark til Gazipasa

Så skulle den være god nok. Efter år med rygter, historier og skuffelser skulle den nu være god nok: Fra og med 2012 bliver det muligt at flyve direkte fra Danmark til Gazipasa Lufthavn. Det er Tyrkieteksperten der åbner den første rute op: I dag blev følgende information lagt ud på firmaets hjemmeside: *** Man siger, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil... Men den korteste vej til Alanya er uden tvivl at rejse med os til Gazipasa Lufthavn! Som de første i Danmark kan vi nu præsentere direkte fly til Gazipasa, ca. 40 km. øst for Alanya, fra starten af sæsonen 2012. Det vil betyde, at vi forkorter rejsetiden til Alanya med mere end 1½ time. Vi har indgået aftale med svenske Tor Air for sæsonen 2012 med 4 ugentlige afgange til Gazipasa fra 1. april til 30. oktober 2012, samt 2 ekstra afgange ugentligt i sommerferien. Flytypen er Boeing B737 med plads til 148 passagerer - akkurat den største flytype, der kan lande i Gazipasa Lufthavn. Tor Air har med stor succes...