I dag er emnet igen elektricitet og til dels også strømafbrud.
For nu ser det faktisk ud til at myndighederne og de ansvarlige for el-nettet og infrastrukturen, forsøger at gøre noget ved problemet.
Så i Alanya gennemgår el-nettet for øjeblikket nogle store og gennemgribende reparationer og opgraderinger.
Og hvordan kan vi så vide det? Jo, ganske simpelt fordi der i disse uger er mange og længerevarende strømafbrud.
Disse perioder med manglende strøm ser dog ud til at være relateret til opgraderinger og reparationsarbejde, og ikke til direkte nedbrud eller fejl på el-nettet.
Selvfølgelig er det ikke sjovt at sidde en hel dag på kontoret eller derhjemme uden strøm, men i fald det bidrager til et mere stabilt elnet i det lange løb, så kan det accepteres et langt stykke hen ad vejen.
Det ansvarlige firma CLKAkdeniz har også offentliggjort en meget lang liste på deres hjemmeside med en oversigt over store dele af det planlagte reparationsarbejde.
Listen er lang og som udgangspunkt ser det ud til at alle områder på et eller andet tidspunkt bliver påvirket.
Men så igen - i fald dette vil have en positivt effekt i det lange løb, så er det til at leve med.
Du kan selv se listen her, og dermed finde ud af hvornår dit område går i sort: CLKAkdeniz liste over planlagte reparationer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar