Gå videre til hovedindholdet

Hilsen fra år 2022...

Et nyt år er kommet godt i gang, og før vi har set os om er årets første måned gået helt af sig selv.


Året er startet præcis som året før sluttede, nemlig med masser af travlhed og aktivitet.


Hvis der var nogen som havde troet at ugerne omkring jul og årsskiftet ville blive rolige og med tid til at spise småkager og hygge sig med at få afsluttet diverse hængepartier, så blev tog de fejl.


Så ja, vi tog fejl....


Blandt andet derfor troede vi at julemåneden var den perfekte måned at lave en mindre ombygning af vores kontor på. 

Det viste sig som sagt ikke helt at være tilfældet, og det der skulle have været 10 dage med med hjemmearbejde og lukket kontor, blev i stedet to uger med kunder i byggerod.


Men i sidste ende gik det fint og der var forståelse for situationen fra alle sider, både kunder, samarbejdspartnere og dygtige medarbejdere.


Specielt til de sidstnævnte skal der lyde en stor tak for altid at yde deres bedste og løse de problemer som opstår undervejs.


Grunden til at vi gik i gang med en mindre ombygning skyldes plads, nærmere bestemt arbejdspladser. 

Vi har brug for at udvide vores team, og det kræver jo at der er plads til vores nye kollegaer.

Så næste gang du som kunde kikker forbi til en kop kaffe og en snak, så vil der forhåbentligt være et par nye ansigter at sige goddag til. Og alle de gamle er der selvfølgelig stadigvæk.


Kaffen er også den samme, så i bund og grund er det meste som det altid har været. 



I dag pisker regnen ned og der er ikke meget sol og sommer over Alanya. Men det er nu også meget hyggeligt og lidt regn har aldrig skadet nogen.


Vi glæder os rigtigt meget til at se jer alle hernede i løbet af året. 

Rigtigt mange af jer har ikke været i Alanya i flere år, så vi håber at 2022 giver jer mulighed for at komme herned, bruge jeres feriebolig, nyde dejlige Alanya og selvfølgelig kikke forbi vores kontor og hilse på.


At rejse som verden er i dag giver ofte anledning til spørgsmål forud for rejsen. 


Vi kan nås på et utal af kanaler, så det er bare at spørge os i fald du har brug for det.


Slutteligt vil jeg gerne benytte lejligheden til at sende rosende ord i retning af det team af medarbejdere som du finder hos 2Base. 

Hverken notaren, bankerne, skødekontoret, skattekontoret og andre offentlige myndigheder er altid lette at samarbejde med. 


Og for at være helt ærlig, så er der også rigtigt mange kunder som heller ikke altid er lige lette at håndtere.


Derfor skal der lyde en stor ros til måden som mine kollegaer håndterer dette på, og deres evne til at være konstruktive og søge løsninger er helt fantastisk.


Med disse ord er 2002 også sat godt også hos 2Base Ejendomsmægler.


Bo Thygesen

2Base Ejendomsmægler











 






  


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nyt om lufthavnen i Gazipasa/ Alanya

De fleste kender vel efterhånden til historien om lufthavnen i byen Gazipasa 30 min. kørsel øst for Alanya. Her er de seneste - konfirmerede - nyheder om lufthavnen. (Som sædvanligt beskæftiger vi os ikke med alle rygterne, da de som altid er ganske diffuse og som regel også utroværdige). Fra Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip_Erdoğan: Under et møde med Alanyas hotelejere udtalte Tyrkiets premierminister at "lufthavnen aldrig ville blive i stand til at modtage fly med størrer kapacitet end 60-70 passagerer. Det er et spørgsmål om sikkerhed, og dette ansvar (i fald myndighederne giver størrer fly lov til at lande og der sker et uheld, red.) påtænker regeringen ikke at påtage sig." Dette vakte naturligvis stor opstandelse i Alanya, og mange følte at myndighederne og regeringen dermed løb fra tidligere løfter. Samme besked gav Tyrkiets transportminister Binali Yıldırım, da han forleden var i Alanya på besøg. Direkte adspurgt om lufthavnens mulighed for at modtage størr...

Offentlig transport til og fra Antalya lufthavn

De fleste stifter bekendtskab med Tyrkiet som turist. Hvem har ikke prøvet at deltage på det, der i folkemunde bedst kendes som en charterrejse bestående af fly, transport til hotel, indkvartering og efterfølgende mulighed for servicering på rejsemålet, deltagelse i udflugter og meget mere? På en chartertur er alt planlagt og arrangeret. Det eneste du selv skal gøre, er at møde op i lufthavnen. Når flyet lander på destinationen står guiderne parat og viser dig vej til bussen, buschaufføren hjælper dig med kufferten, og på vej ind mod hotellet bliver du endda informeret om lokale fortræffeligheder og mulighederne for at tage til det nærmeste papegøjeshow med alle de andre charterrejsende. Og helt ærligt. Det er der altså intet i vejen med. Charterferien har rigtigt mange fordele, og kommer til at overleve os allesammen. Faktisk har den allerede overlevet de fleste af hotellerne op til flere gange... Men alternativet findes jo heldigvis, og eftersom du læser denne blog, er du ente...

Officielt: Flyv fra Danmark til Gazipasa

Så skulle den være god nok. Efter år med rygter, historier og skuffelser skulle den nu være god nok: Fra og med 2012 bliver det muligt at flyve direkte fra Danmark til Gazipasa Lufthavn. Det er Tyrkieteksperten der åbner den første rute op: I dag blev følgende information lagt ud på firmaets hjemmeside: *** Man siger, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil... Men den korteste vej til Alanya er uden tvivl at rejse med os til Gazipasa Lufthavn! Som de første i Danmark kan vi nu præsentere direkte fly til Gazipasa, ca. 40 km. øst for Alanya, fra starten af sæsonen 2012. Det vil betyde, at vi forkorter rejsetiden til Alanya med mere end 1½ time. Vi har indgået aftale med svenske Tor Air for sæsonen 2012 med 4 ugentlige afgange til Gazipasa fra 1. april til 30. oktober 2012, samt 2 ekstra afgange ugentligt i sommerferien. Flytypen er Boeing B737 med plads til 148 passagerer - akkurat den største flytype, der kan lande i Gazipasa Lufthavn. Tor Air har med stor succes...