Gå videre til hovedindholdet

Dejlige tyrkiske kødboller med aubergine puré


Skulle du sidde derhjemme og savne Tyrkiet, så forstår vi det godt. 
Specielt det tyrkiske køkken er værd at rejse efter, og mange mener med rette at det hører til blandt de bedste i verden.
 
Vi har fået en opskrift fra hjemmesiden www.webopskrifter.dk på tyrkiske kødboller, det som i Tyrkiet hedder "köfte".
 
Den tog vi med til En Vie Beach restaurant, som brugte opskriften til at lave retten "Balkan köfte", som er en ret bestående af de tyrkiske kødboller samt en puré af aubergine.
 
Herunder følger opskrifter på begge dele samt en lille video lavede.
 
God appetit.
 
Tyrkiske frikadeller // www.webopskrifter.dk
--- Ingredienser, ca. 16 stk. ---
1 kg hakket oksekød
2,5 tsk salt
2 rødløg
1 frisk chili
1 håndfuld frisk mynte
2 håndfulde frisk bredbladet persille
4 fed hvidløg
2,5 spsk paprika
1 spsk oregano
2,5 spsk spidskommen
Peber
Olie og smør til stegning
 
Til servering:
Evt. spyd
Yoghurt naturel
Granatæble
Frisk bredbladet persille
 
Kom det hakkede oksekød op i en skål, og ælt det sejt med salt.
 
Hak rødløg og chili fint - du kan evt. fjerne de hvide hinder og kerner fra chilien, hvis det ikke skal være for stærkt.
 
Skyl mynte og bredbladet persille, og hak begge dele fint.
 
Kom rødløg, chili, mynte og persille op til det hakkede oksekød. Pres hvidløget heri, og tilsæt
paprika, oregano og spidskommen. Krydr med peber, og ælt farsen rigtig godt sammen.
 
Form farsen til lidt aflange frikadeller, og steg dem ved middel varme i en blanding af smør og olie til de er gennemstegte.
 
Kom evt. frikadellerne på spyd inden servering. Dryp de tyrkiske frikadeller med yoghurt naturel, og pynt med friske granatæblekerner og lidt bredbladet persille inden servering.
 
Opskriften kan også ses på hjemmesiden WebOpskrifter.dk,  hvor du også kan finde flere tyrkiske opskrifter.
 
 
Aubergine puré // En Vie Beach Restaurant
--- Ingredienser, 2-3 personer ---
40 gram smør
40 gram mel
300 ml mælk
3 grillede aubergine
Mozarella ost
Salt
Peber
Muskatnød
 
Smelt smørret og tilsæt mel. Tilsæt herefter mælk og lav en bechamel sovs. Salt, peber og muskatnød tilsættes her efter. 
Pil de grillede aubergine, tilsæt dem sammen mozarellaen og varm det op således at osten smelter.



Se vores video om "Balkan köfte" samt flere billeder:










Kommentarer

  1. Det ser rigtigt lækkert ud og hold da op hvor vi savner Tyrkiet og den tyrkiske mad, så denne ret skal da helt sikkert prøves.

    SvarSlet
  2. Ja, det ser og var meget lækkert. Vi fik heldigvis lov til at smage da vi filmede. Efterfølgende har vi også prøvet at lave retten selv, men her må vi erkende at vi ikke lykkedes helt med at ramme den gode smag fra En Vie :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nyt om lufthavnen i Gazipasa/ Alanya

De fleste kender vel efterhånden til historien om lufthavnen i byen Gazipasa 30 min. kørsel øst for Alanya. Her er de seneste - konfirmerede - nyheder om lufthavnen. (Som sædvanligt beskæftiger vi os ikke med alle rygterne, da de som altid er ganske diffuse og som regel også utroværdige). Fra Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip_Erdoğan: Under et møde med Alanyas hotelejere udtalte Tyrkiets premierminister at "lufthavnen aldrig ville blive i stand til at modtage fly med størrer kapacitet end 60-70 passagerer. Det er et spørgsmål om sikkerhed, og dette ansvar (i fald myndighederne giver størrer fly lov til at lande og der sker et uheld, red.) påtænker regeringen ikke at påtage sig." Dette vakte naturligvis stor opstandelse i Alanya, og mange følte at myndighederne og regeringen dermed løb fra tidligere løfter. Samme besked gav Tyrkiets transportminister Binali Yıldırım, da han forleden var i Alanya på besøg. Direkte adspurgt om lufthavnens mulighed for at modtage størr...

Offentlig transport til og fra Antalya lufthavn

De fleste stifter bekendtskab med Tyrkiet som turist. Hvem har ikke prøvet at deltage på det, der i folkemunde bedst kendes som en charterrejse bestående af fly, transport til hotel, indkvartering og efterfølgende mulighed for servicering på rejsemålet, deltagelse i udflugter og meget mere? På en chartertur er alt planlagt og arrangeret. Det eneste du selv skal gøre, er at møde op i lufthavnen. Når flyet lander på destinationen står guiderne parat og viser dig vej til bussen, buschaufføren hjælper dig med kufferten, og på vej ind mod hotellet bliver du endda informeret om lokale fortræffeligheder og mulighederne for at tage til det nærmeste papegøjeshow med alle de andre charterrejsende. Og helt ærligt. Det er der altså intet i vejen med. Charterferien har rigtigt mange fordele, og kommer til at overleve os allesammen. Faktisk har den allerede overlevet de fleste af hotellerne op til flere gange... Men alternativet findes jo heldigvis, og eftersom du læser denne blog, er du ente...

Officielt: Flyv fra Danmark til Gazipasa

Så skulle den være god nok. Efter år med rygter, historier og skuffelser skulle den nu være god nok: Fra og med 2012 bliver det muligt at flyve direkte fra Danmark til Gazipasa Lufthavn. Det er Tyrkieteksperten der åbner den første rute op: I dag blev følgende information lagt ud på firmaets hjemmeside: *** Man siger, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil... Men den korteste vej til Alanya er uden tvivl at rejse med os til Gazipasa Lufthavn! Som de første i Danmark kan vi nu præsentere direkte fly til Gazipasa, ca. 40 km. øst for Alanya, fra starten af sæsonen 2012. Det vil betyde, at vi forkorter rejsetiden til Alanya med mere end 1½ time. Vi har indgået aftale med svenske Tor Air for sæsonen 2012 med 4 ugentlige afgange til Gazipasa fra 1. april til 30. oktober 2012, samt 2 ekstra afgange ugentligt i sommerferien. Flytypen er Boeing B737 med plads til 148 passagerer - akkurat den største flytype, der kan lande i Gazipasa Lufthavn. Tor Air har med stor succes...