september 27, 2015

Bodrum er et besøg værd

Alanya er selvfølgelig nummer 1 :-)

Spørgsmålet er så bare hvem der skal tage pladserne længere nede af medaljeskammelen...

En af pladserne i top 3 bør helt sikkert gå til Bodrum og i fald du ikke allerede har været der, så er det på tide at planlægge et besøg.

Bodrum består af en stor halvø med flere store og mindre byer rundt langs med kysten. 

Selve Bodrum by er helt sikkert værd at besøge, men de fleste foretrækker at bo i de mere rolige og stille områder væk fra hovedbyen.

Vi kan anbefale områderne omkring Yalikavak og Gümüslük som byder på indkvartering i høj kvalitet og med udsigt hele vejen over det Agæiske hav og til de græske øer.

Området ved Bodrum halvøen har altid været kendt for at tiltrække jet-settere og andre med hang til et strejf af luksus og kvalitet.

september 15, 2015

Jo flere jo bedre


Af åbenlyse årsager har det altid været populært af investere i en feriebolig sammen med tætte venner eller familie. 

På den måde er der flere til at deles om omkostningerne ligesom ferieboligen heller ikke kommer til at stå tom i længere perioder.

Faktisk nyder mange familier som har købt sammen også at bruge boligen på samme tid. 
Så bliver pladsen selvfølgelig lidt trang, men hvad gør det når man kan nyde det gode vejr og en tur på stranden med sine bedste venner eller familien?

Der er dog et par praktiske ting at sikre sig når boligen købes sammen med andre.

- Husk at sikre jer at boligens juridiske ejerforhold også modsvarer ejerforholdene på tinglysningen i Tyrkiet. Så i fald du har betalt for 2/3 af boligens og dine forældre 1/3, så skal dette ejerforhold tinglyses på samme måde i Tyrkiet.

august 26, 2015

Håndværkertilbud på borgen

Det er ikke ofte at boliger når hele vejen til vores blog. 

Kun når vi har ekstra gode tilbud eller boliger som er markant anderledes og usædvanlige, skriver vi om dem her på bloggen.

I dette tilfælde har vi nogle boliger, som BÅDE er ekstremt gode tilbud OG lidt ud over det sædvanlige.

Så i fald du søger en gør-det-selv bolig på borgklippen, er der ingen grund til at kikke andre steder. 

Vi garanterer at ingen anden ejendomsmægler kan matche nedenstående tilbud.

I alt tre enheder sælges nu til en rabatteret pris.

august 15, 2015

Klik Klik

Der kan være rigtigt mange forskellige grunde til at ville sælge sin feriebolig. 

Ens for alle sælgere er dog at når først beslutningen er taget og boligen sat til salg, så glæder enhver sælger sig til dagen hvor købsaftalen kan underskrives og boligen kan overdrages til ny ejer.

Men før en bolig kan sælges skal den markedsføres og præsenteres til potentielle købere. 

Her er vores hjemmeside det absolut bedste værktøj.

Vi tør godt sige, at ingen anden ejendomsmægler i Alanya kan konkurrere med vores hjemmeside www.2base.com, når det komme til salgspræsentationer og adgang til relevante informationer.

På nettet har 2Base Ejendomsmægler altid været minimum et par skridt foran konkurrenterne, og sådan kommer det også til at være fremover.

Før en bolig kan komme online på nettet, skal der tages billeder. 

Kvaliteten på disse billeder er meget vigtigt, og heldigvis har vi en dygtig fotograf her på kontoret.

Hendes navn er Laura og udover at tage billeder er hun også involveret i vores opsynsservice, at arrangere rengøringer samt tage sig af kunder fra både Rusland og Lituaen.

Vi tog en snak med hende omkring det at tage billeder...

- Hvad er det vigtigste når der skal tages gode billeder af boligerne?
Først og fremmest skal boligen være ren og nydelig. Derudover kan pænt interiør og pyntegenstande gøre en stor forskel. Det kunne for eksempel være nogle farvede puder eller pæne malerier.

august 01, 2015

EXPO i Antalya i 2016

Som nogle af jer måske har hørt, så er Antalya vært for en stor EXPO i 2016.

Og denne er lidt anderledes end de fleste andre EXPOs, da temaerne er "Børn & Blomster" samt "Et grønt liv for fremtidige generationer".

EXPO området befinder sig ved hovedvejen (også kaldet D400) blot 15 minutters kørsel fra Antalya lufthavn i retning mod Alanya.

Denne botaniske EXPO er ikke blot åben for alle under selve EXPO-perioden, som løber fra april til oktober 2016, mens også efterfølgende hvor området vil være åbent som et gigantisk park- og besøgscenter.

I alt forventes det at 8 millioner personer vil besøge EXPO 2016 i Antalya.

juli 08, 2015

Gennemsigtlighed selv fra din mobiltelefon

I tidligere blogindlæg har vi talt om hvor vigtigt det er med gennemsigtlighed i forhold til regnskabet i en ejerforening og den daglige drift.

En ejerforening bestyrer ofte en størrer sum af penge, og det er i alles interesse at vide sig sikker på, at disse bruges på den bedst tænkelige måde og at dokumentationen for alle udgifter og indtæger er tilstede.

Ofte vil ejerne af en feriebolig i Tyrkiet sidde mange tusinde kilometer væk fra hvor det hele sker, og det kan være svært at følge med i helt eksakt hvor der foregår. 

Hvordan bruges pengene, har alle ejere betalt deres ejerforeningsbidrag og så videre...

Sidste år gik 2Base skridtet videre i forhold til gennemsigtlig administration af ejerforeninger, og gjorde det muligt for alle ejere at logge direkte ind i regnskabet for ejerforeningen for at se (og kun se, ikke ændre eller slette) alle posteringer med tilhørende bilag.

Ikke noget med at skulle vente på at få tilsendt månedlige emails med vedhæftede excel-filer.

I stedet kan alle ejere nu i såkaldt "real-time" få et øjebliksbillede af af alle posteringer som udgifter og indtægter med dertil hørende bilag.

Et suverænt værktøj til alle bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd som ønsker at kontrollere at alt foregår korrekt på en let, hurtig og forståelig måde.

juni 19, 2015

Strømafbrud og hvordan du kan vide at dit område går i "sort"

I et tidligere blogindlæg har vi diskuteret og talt om det store nedbrud, som ramte det tyrkiske el-net tidligere i år. 

I dag er emnet igen elektricitet og til dels også strømafbrud.

For nu ser det faktisk ud til at myndighederne og de ansvarlige for el-nettet og infrastrukturen, forsøger at gøre noget ved problemet.

Så i Alanya gennemgår el-nettet for øjeblikket nogle store og gennemgribende reparationer og opgraderinger.

Og hvordan kan vi så vide det? Jo, ganske simpelt fordi der i disse uger er mange og længerevarende strømafbrud.

Disse perioder med manglende strøm ser dog ud til at være relateret til opgraderinger og reparationsarbejde, og ikke til direkte nedbrud eller fejl på el-nettet.

Selvfølgelig er det ikke sjovt at sidde en hel dag på kontoret eller derhjemme uden strøm, men i fald det bidrager til et mere stabilt elnet i det lange løb, så kan det accepteres et langt stykke hen ad vejen.

juni 08, 2015

Valg 2015: Tyrkiets vælgere gav regeringen klar besked

Sent i går aftes stod det klart at resultatet for søndagens parlamentvalg i Tyrkiet havde udviklet sig til kedelig læsning for det siddende regeringsparti, Ak Partiet.

De havde håbet at veksle deres parlamentariske flertal til et absolut flertal på 2/3, som her efter skulle bruges til at sikre en grundlovsændring med henblik på at skaffe den siddende præsident med rødder til selvsamme parti endnu størrer politisk magt og enevælde.

Valgets helt store tema var derfor, om Ak partiet og præsidenten skulle have udvidet deres magtbeføjelser eller ej.

maj 04, 2015

Nye koncepter og valgkamp

Foråret er de bedste tid i Alanya, det står ikke til diskussion.
Ligeledes varer perioden flere måneder.

Her er en lille oversigt over hvad som er tidens "hotteste" emner i Alanya.

De politiske partier gør sig klar til valgkamp
Senere i år er der valg til parlamentet, og de politiske partier er begyndt at promovere sig selv og deres kandidater.

Kampen er hård da en politisk karriere i Tyrkiet være en hurtig vej til berømmelse og rigdom. 

Dette er selvfølgelig meget uheldigt, og vi kan kun drømme om at tyrkisk politik handlede om at gøre det bedste for sin by eller område, og ikke bare at opnå personlig berøm og økonomisk gevinst.

Alanyaspor er brandvarme
Det lokal fodboldhold Alanyaspor overraskede alt og alle da de sidste år rykkede op i 1. division, som er ligaen lige under den tyrkiske superliga. 

I år fortsætter de gode takter og holdet befinder sig pt. på en af de pladser, der giver adgang til oprykningsslutspillet.

På holdets hjemmeside kan du finde flere informationer holdet og de kommende kampe.
Hjemmeside: http://alanyaspor.org.tr/

Nye koncepter kommer til Alanya
De sidste par år er flere og flere koncepter kommet til Alanya. Det betyder at der er en hel masse nye butikker og restauranter at prøve....

marts 31, 2015

Strømafbrud i Tyrkiet og hvad du bør overveje

Emnet for dette blog indlæg gav helt sig selv, da vores kontor i morges gik fra at være livligt og produktivt til "hov, hvem slukkede for strømmen?".

Mens disse ord skrives er Tyrkiet ramt af et nationalt strømafbrud, hvor årsagen endnu ikke kendes. 
Flytrafikken er ramt, forretninger og kontorer må lukke og alle venter på at strømmen kommer tilbage.

De fleste taler om hvorledes dette kunne ske, og de sociale medier flyder med spekulationer og teorier. 

Twitter hashtagget #buradaelektrikyok (her er der ingen elektricitet) er lige nu Tyrkiets mest brugte.

Heldigvis er Internettet og det mobile netværk ikke ramt, selvom det for nogle kan være et problem et få opladet deres mobiler og tablets.

Fra 2Base side vil vi prøve at belyse problemet fra en lidt anden side, og se lidt på hvad et strømafbrud betyder for boligejere i Tyrkiet og Alanya.

marts 26, 2015

Foråret er bedst

I dette blog indlæg har vi taget os en snak med Yildirim Kabasakal, som er ansvarlig for alle servicerelaterede spørgsmål og opgaver hos 2Base.

Vi ville gerne høre hans bedste tip til Alanyas bedste restauranter, aktiviteter og hans bedste råd til boligejere.

I fald du har besøgt vores kontor eller været i kontakt med os via email, ved du sikkert allerede hvem Yildirim er.

Lad os høre hvad han fortalte..

Vinter, forår, sommer eller efterår - hvad er din favorit årstid?
Helt sikkert foråret, som er et tegn på at sommeren står for døren. Jeg foretrækker den periode fordi der endnu ikke er så varmt som om sommeren, ligesom byen er lidt mere rolig.

Om foråret er både luften og havet utrolig rent, og det er perfekt til en svømmetur eller spille beachvolley som jeg godt kan lide.

Hvor ville du tage hen og spise søndags-brunch?

februar 23, 2015

Vær opmærksom så du ikke overraskes

I løbet af det sidste årti har det tyrkiske bankvæsen udviklet sig til at være et stort og meget moderne forretningsområde med mange forskellige aktører.

Nogle af bankerne er stadig tyrkiskejede, mens andre er blevet opkøbt af europæiske finansgrupper.


For bare ti år siden var det meget svært at få bevilliget et lån i Tyrkiet og renterne var skyhøje. På den anden side tog de tyrkiske banker kun mindre gebyrer for deres transaktioner og services.


Dette er nu vendt helt på hovedet. Bolig- og forbrugslån er bevilliget hurtigere end McDonalds kan servere en burger, og almindelige gebyrer er steget kraftigt.


Mens dette er gode nyheder for de som ønsker at finansiere deres drømmebolig med et lokalt lån, betyder det også at de som blot har en bank konti til almindelig brug skal være opmærksomme, da dette i sidste ende kan være en dyr fornøjelse.



februar 03, 2015

Går du i salgstanker? Så er tiden den rette...

At tage beslutningen om at sælge sin feriebolig er ikke let. Ligesom beslutningen om at investere i en bolig, skal også beslutningen om at sælge kun tages efter grundige overvejelser.


Grundene til at vælge et salg kan være mange, og det vil aldrig være let at skulle skilde sig af med en feriebolig der for de flestes vedkommende har budt på glade stunder og mange gode minder.

Mange tror fejlagtigt at årets første kvartal er en "stille" periode hvad angår bolighandler i Alanya. Dette er ikke korrekt, og årets første handler til både danskere, finnere og lokale tyrkere er forlængst i hus med underskrevne købsaftaler.


Faktum er tværtimod at årets første måneder kan være et rigtigt godt tidspunkt at sælge sin bolig...


I fald i går i tanker om at sælge jeres tyrkiske feriebolig så kom og besøg os på enten boligmessen i København eller Herning, hvor vi kan tage en snak om hvordan vi bedst gør dette.


januar 26, 2015

2Base er at finde på Ferie for Alle 2015 i Herning

Efter nogle års fravær er 2Base Ejendomsmægler igen at finde på skandinaviens største rejsemesse, Ferie for alle i Herning messecenter.

Ferie for alle finder sted i weekenden 20-22 februar hvor mere end 1000 udstillere fordelt op 5 tema områder vil være at finde i messecenteret.


2Base vil være at finde på stand M9776 i samarbejde med vores kollegaer fra Bolig i Udlandet.


Her ser vi frem til at møde kendte såvel som nye ansiger til en snak om alle emner relateret til bolig i Tyrkiet.


Vel mødt....


- Praktisk informationer -
Ferie for alle

Herning messecenter
Vardevej 1
7400 Herning

Messens åbningstider

20. - 22. februar 2015
Fredag 10-18
Lørdag 10-18
Søndag 10-17

2Base Standnummer: M9776 (I samarbejde med Bolig Udland)


Ferie for alle

http://www.ferieforalle.dk/

Mød os i København på ny boligmesse

Årets første måneder er traditionelt set også tiden hvor de fleste af årets messer løber af stabelen.

I år vil 2Base være at finde på den helt nye Bolig Udland Messen, som løber af stabelen i weekenden 7-8 februar i Grøndal Multicenter i København.


De tidligere år har rejsemessen i Bella Centeret været det faste udgangspunkt for januars boligmesse, men sådan er det ikke mere, da denne messe nu afvikles som en ren rejsemesse.


Det har så i stedet affødt en helt ny messe, der ene og alene fokuserer på Bolig i udlandet samt Golf.


Sammen med aktører fra blandt andet Portugal, USA, Thailand, Solkysten, Cypern, Frankrig vil 2Base være at finde på messen hele weekenden på stand 020.


Vi ser frem til at byde såvel gamle, nye samt fremtidige kunder velkommen til en uforpligtigende snak over en kop kaffe.

- Køb af feriebolig
- Salg af feriebolig
- Udlejning af feriebolig
- Serviceaftaler og opsynsservice, individuelle boliger
- Drift og administration af komplekser
- Og meget mere...


december 24, 2014

Vi ser frem og tilbage

Tiden omkring nytår er som skabt til at evaluere året som gik, samt til at tage et kik ind i krystalkuglen for året som er på trapperne.

Hvor evaluering af året som gik er en forholdsvis simpel opgave, så kan det være en del sværere at forudsige året som kommer. Ret beset er dette ikke andet end advanceret gætteri.

Uanset, så er det netop hvad vi vil prøve

Men lad os først tage et kik på året som gik. Hvordan forløb det?

Hvis spørgsmålet blev stillet til vores kollegaer i serviceafdelingen, ville de fortælle følgende

At samarbejde med det nyligt privatiserede el-selskab har været lidt af en udfordring 
At betale elektricitetsregninger for vores kunder er blevet gradvist mere besværligt. Dette skyldes elselskabets ineffektive interne arbejdsgange. 
På samme tid bliver elforsyningen lukket, så snart en regning ikke er betalt.

Dette har vi nu heldigvis fundet en smart løsning på, og vi forventer færrer problemer på dette område i det kommende år.

december 18, 2014

De fejrer da ikke jul i Tyrkiet, gør de vel?

Nedenstående blog-indlæg blev skrevet helt tilbage i 2010. Vi syntes derfor det var på tide at trække det frem fra "gemmerne" igen.


Faktisk er der ikke meget som har ændret sig siden 2010. Dog koster juletræet i dag lidt mere end 3 YTL.
Værd at nævne er også at der nu hvert år i december afholdes et rigtigt fint søndags-julemarked på havnen i Alanya. Absolut et besøg værd...

God læsning og rigtig god jul anno 2014


----------------------------------------
De fleste er formentlig klar over, at langt den overvejende del af den tyrkiske befolkning er muslimer og at deres religion er islam.
Ligeledes ved de fleste, at muslimer ikke har de samme helligdage, højtider og traditioner som vi har. Det kommer næppe bag på de fleste.
Alligevel får vi hernede i Alanya ofte spørgsmålet: Man fejrer da ikke jul i Tyrkiet, gør man? Det kan jo som udgangspunkt godt virke som et lidt dumt spørgsmål. For selvfølgelig fejrer tyrkerne ikke jul, de er jo muslimer.

oktober 21, 2014

Gennemsigtig ejendomsadministration i yderste potens


At være boligejer i Tyrkiet betyder også at være en del af kompleksets ejerforening. Specielt i de størrer komplekser, er summen af penge som hvert år indbetales til driften ganske betydelig.

Derfor er det også absolut nødvendigt, at bogføring og administration udføres korrekt og professionelt.


Her følger en liste over rapporter, du som boligejer bør have adgang til:


Resultatopgørelse/ profit and loss

Heraf fremgår alle indtægter og udgifter for en given periode - ofte ejerforeningens regnskabsår. 
Resultatopgørelsen viser om ejerforeningen bruger flere penge end der kommer ind, ligesom du vil kunne se hvorledes pengene bruges konto for konto.

Balanceark/ Balance sheet

Er en opgørelse over ejerforeningens finansielle situation på en given dato. Heraf fremgår indestående på alle bank- og kontakt konti, såvel som penge der skyldes til ejerforeningen samt de penge ejerforeningen eventuelt selv skylder væk.

Dette er de to vigtigste rapporter når du vil se ejerforeningens finansielle status. 



En gammel kending er nu tilbage

Som nogle af jer sikkert er klar over, så var informationsportalen "Sunsearch - Alt om Alanya" et af de allerførste projekter som vores firma var involveret i.

Tilbage i 2003 var Sunsearch en af de allerførste hjemmesider, hvor udlændinge kunne søge informationer på nettet om Alanya. Siden var en blanding af profiler for erhversdrivende og artikler med relevant indhold om Alanya og Tyrkiet.


Der er sket en del siden 2003, og på det seneste har Sunsearch levet et stille liv i udkanten af det store world wide web.


Vi syntes derfor det var på tide at trække den gamle dame ud fra garagen, og få hende sat i stand.

Så det har vi gjort.



september 29, 2014

Kør fra Danmark til Tyrkiet

De seneste par år er det blevet mere og mere populært for de boligejere som har tiden, at tage bilen og køre til Tyrkiet.

Dette er en god mulighed for nogle store oplevelser, da ruten går gennem mange interessante og seværdige områder.


Overordnet set findes der tre ruter at vælge i mellem.


- Via Østeuropa (Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien)

- Via Middelhavskysten (Østrig, Slovenien og Grækenland)
- Med båd fra Italien

Ingen af ruterne er som sådan bedre end de andre. Dog foretrækker mange at undgå Bulgarien på grund af problemer med tyveri.


Efter at være kørt ind i Tyrkiet, kan det være en god ide at undgå den voldsomme traffik i Istanbul, og i stedet køre mod syd og det historisk interessante område ved Canakkale.


I fald ruten går mod Antalya/ Alanya - og i fald tiden tillader det - kan det anbefales at køre langs med kysten via Fethiye og Kalkan i stedet for at tage den mere direkte og hurtigere rute over bjergene.


Når der køres ind i Tyrkiet i et dansk registreret køretøj, så vil dette blive registreret i jeres pas, og senest 6 måneder senere skal køretøjet igen være ude af Tyrkiet.


Men faktisk er det muligt for jer som personer at forlade Tyrkiet uden jeres bil. Dette gør det muligt at køre til Tyrkiet, forlade landet igen og så komme tilbage senere indenfor 6 måneders fristen og køre ud af Tyrkiet med køretøjet.



september 22, 2014

Har du lagt mærke til de seneste opdateringer?

Har du lagt mærke til de seneste ændringer på vores hjemmesider? 
Hvis ikke, så klik ind på både www.2base.com og www.my2base.com for at opleve det ny og moderne design som er blevet implementeret.

Hjemmesiderne giver nu en endnu bedre oplevelse end tidligere. Vores billedviser er blevet forbedret, og at se den enkelte boligs mange billeder er nu både lettere, hurtigere og smidigere.


Ligeledes har vi fået en smart ny "Få tilsendt salgsopstilling" funktion, som giver mulighed for at bestille en hvilken som helst salgsopstilling direkte fra hjemmesiden.


Efter at have indtastet din email adresse vil du øjeblikkeligt få tilsendt en e-mail med to forskellige og printvenlige version af salgsopstillingen, som du her efter an gemme på din computer.



august 30, 2014

Dagens bedste udvalg

Der er et stort udvalg af villaer og lejligheder til salg i Alanya. 

Eftersom det ikke er let at udvælge de bedste, har vi gjort det for dig, og kan præsentere to emner som er lidt ud over det sædvanlige.


Det drejer sig om et par spændende villaer, en unik og anderledes ejendom beliggende i borgklippen samt en bylejlighed i centrum af Alanya.


Villaer til salg

Disse to villaer er beliggende øverst i et kompleks med i alt 6 enheder. De to villaer deler et fælles poolområde.
Der er i alt omkring 200m2 beboelsesareal fordelt på 3 etager, flere balkoner og terrasse samt et fantastisk poolområde.

Af andre faciliteter kan nævnes:
- Dejligt lyst køkken med bardisk og hvidevarer i høj kvalitet.
- Alarm og overvågningssystem.
- Lukket carport
- Gulvvarme og klima anlæg i alle rum.

House on Castle

Det er ikke altid let at finde lejligheder til salg på borgklippen. Vi har ikke bare fået et par af slagsen til salg, faktisk er det et helt hus med i alt 2 penthouse lejligheder samt en enkelt almindelig lejlighed.


august 23, 2014

Hjælp med at sprede budskabet

Din bolig sælger ikke sig til - dette har vi også tidligere skrevet et indlæg omkring, som meget passende hed "din feriebolig bliver ikke solgt, bare fordi du sætter den til salg".

Noget som absolut heller ikke skal undervurderes er "social marketing". Her kan du som sælger gøre en hel del selv...


Den traditionelle:

- Fortæl venner, familie, arbejdskollegaer og kammeraterne nede fra fodboldklubben, at du har sat din feriebolig til salg. Bed dem fortælle dette videre til deres venner og familie.
- Sæt en seddel op nede i det lokale supermarked. Mange supermarkeder har tavler som er beregnet til dette.
- Ligeledes har mange sportshaller, sportsklubber, skoler med videre opslagstavler hvor du har mulighed for at sætte et opslag op.
I fald du gerne vil have en lidt mere professionel salgsopstilling at hænge op, så kontakt din mægler hos 2Base og vi kan fremsende en A4 salgspræsentation klar til at blive printet og hængt op.


august 01, 2014

Vi gør livet lidt lettere for dig

Har du nogensinde haft problemer med at betale dine månedlige ejerforeningsbidrag, det som hedder "aidat" på tyrkisk?

Hvis svaret er "ja", så er der måske hjælp at hente. Løsningen er at melde din feriebolig til vores "opsynsservice".


Her efter kan du glemme alt om besværlige swift-koder, IBAN overførseler og besvær som skyldes forskellige banksystemer - vi vil kort og godt betale dine regninger såsom ejerforeningsbidrag, elregninger med videre. Det eneste du skal gøre er at bede os om det :-)


Ligeledes vil vi besøge din bolig med jævne intervaller og sørge for at alt er som det skal være. 


Og når du har brug for services såsom rengøring, transfer til lufthavnen eller andet kan dette bestilles via vores Onlineshop - hurtigt og enkelt.


For flere information venligst kontakt os - vi ser frem til at servicere din feriebolig og dig...

Dejlig bolig i Alanya centrum

Her er en lejlighed som burde kunne tilfredsstille alle behov. Beliggenhed tæt på Alanya centrum, gåafstand til byen og stranden, dejlig balkon, moderne indretning og indbydende poolområde. Kan det blive bedre?

Lejligheden er beliggende i Asta Residence II og har i alt to soveværelse, kombineret stue-køkken samt et badeværelse.

Ligeledes er der adgang til både børnepool, tennisbane, legeplads og en dejlig have.

Beliggenheden i byen men udenfor det absolutte centrum gør den til en perfekt feriebolig hvor alt det bedste kombineres.


For eksempel er der ikke langt til hverken fiskemarkedet, tirsdagsmarkedet eller det pulserende liv på hovedgaden og havnen. 


For flere informationer og fotos gå til vores salgsopstilling.