november 01, 2010

Flytning af kryds – og stor forvirring

Der har den seneste tid været stor forvirring om det, der ofte benævnes som ”flytning af krydset på skødet”.

Det hele handler om at når et byggeri er færdigt, og alle tilladelser indhentet (inklusiv det såkaldte ferdi iskan, indflytningstilladelsen) samt al papriarbejde udført og registreret hos kommunen, så skal skødekontoret informeres om dette.
Dette fordi skøderne ofte er udstedt under byggeprocessen, og inden alle formalia er på plads.
Når et skøde udstedes inden alle formalia er på plads, vil skødet have et lille kryds i et felt hvor der på tyrkisk står ”kat irtifaki”.
Det betyder som sagt – kort fortalt – at boligen på tidspunktet for udstedelsen af skødet endnu ikke var færdig opført, og at alle formalia vedrørende tilladelser etc. endnu ikke var på plads.

Når det hele så er i orden og skødekontoret informeret, vil skødekontoret udstede et nyt skøde, hvor krydset er flyttet fra ”kat irtifaki” til ”kat mülkeyeti”, hvilket betyder at skødekontoret er informeret om at alle tilladelser er på plads i både byggeriet og den enkelte bolig.

Flytning af krydst drejer sig således ene og alene om at informere skødekontoret om at alle tilladelser er på plads, det har intet at gøre med om tilladelserne rent faktisk ER på plads.
Et skøde med registreringen ”kat irtifaki” kan således sagtens have alle tilladelser på plads, blot er skødekontoret endnu ikke blevet informeret.

Og her begynder misforståelserne og spørgsmålene. Lad os prøve at se på et par af de mest almindelige:

I fald jeg ikke får flyttet krydset risikerer jeg at få bøder?
Nej. På tidspunktet for dette indlæg gives der ikke bøder til de boligejere, der ikke har denne formalia på plads.

Når krydset står under ”kat irtifaki” er min bolig en andelsbolig, og bliver først en ejerbolig når krydset flyttes til ”kat mülkeyeti”.
Dette er ikke korrekt. Krydsets placeringen har intet at gøre med boligens ejerforhold eller type. Boligen ejes af de personer som står på skødet, og er en ejerbolig uanset hvad.

Hvordan får jeg flyttes krydset?
På tidspunktet for dette indlæg skal en flytning ske samlet for hele komplekset. Når alle boliger har deres ferdi iskan (individuel indflytningstilladelse) på plads, kan skødekontoret kontaktes og samtlige boliger kan efterfølgende hos skødekontoret blive registreret som værende ”kat mülkeyeti”. Dette kræver selvsagt enighed i kompleksets før dette kan ske.

Mit kryds er under ”kat irtifaki”, hvad skal jeg gøre?
Pt. er der som beskrevet ingen problemer i ikke at gøre noget. På længere sigt vil de fleste kommuner dog formentlig kræve at alle komplekser får styr på tingene.
Min bedste anbefaling er derfor at kontakte bestyrelsen for din ejerforening, og gøre dem opmærksomme på problemstillingen. Det kan dog være ganske svært for en ejerforening – ja faktisk umuligt – at gøre noget ved sagen, i fald ikke alle beboere har eller ønsker at ansøge om ferdi iskan.
(I fald alle boliger i et kompleks har ferdi iskan, og i fald alle beboere ønsker at medvirke til og betale for en flytning af krydset kan dette ske hos skødekontoret.)
I forhold til det beskrevne emne befinder vi os pt. i et form for vakum, hvor der dels fra myndighedernes side ikke er noget pres på boligejerne for at få styr på dette, og dels fra boligejernes synspunkt ikke findes velfungerende procedurer og lovgivning, der kan hjælpe dem til at få styr på netop dette aspekt af en bolighandel i Tyrkiet.
Vi må derfor alle væbne os med lidt tålmodighed indtil der kommer en endelig afklaring.


Dette blog-indlæg er skrevet af 2Base Ejendomsmægler & My2Base Holiday Homes
Besøg os på nettet:
Salg af ferieboliger: www.2base.com
Udlejning & Service: www.my2base.com
Online Shop: www.my2baseshop.com





Hvad kan vi gøre for dig?
Som en af de mest erfarne og seriøse ejendomsmæglere med speciale i tyrkiske ferieboliger, kan vi tilbyde jer det bredeste udvalg af gode boliger og bedste services.
- Bedste og største udvalg af boliger fra både private sælgere og byggefirmaer
- Højt niveau af ærlig og pålidelig information
- Bedste service efter købet såsom udlejning, opsynsservice og online-shop.






Facebook: Få vores nyheder direkte via Facebook – "Like/ Syntes godt om" os, og læs vores store, små og sjove historier.






Nyhedsbrev
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du automatisk modtager relevante nyheder, gode råd og tips. Nyhedsbrevet er nemt at afmelde igen, hvis du ikke længere finder indholdet relevant.