november 01, 2021

Igen travlhed i butikken



De sidste par måneder har været travle.

Faktisk så travlt at en kollega for nylig kikkede på mig og sagde...

"Nu kan jeg ikke mere ..."


Sagt med et smil i øjet, for selvfølgelig kunne han sælge en bolig mere.

Men der har været dage hvor telefonerne har bimlet og bamlet, hvor vi har mangler biler til at køre kunder rundt i, og hvor der først er blevet svaret på emails efter aftensmaden.

Vi mærker stadig travlheden og er rigtigt glade for den store opmærksomhed fra både nye købere, sælgere og eksisterende kunder som igen er i Alanya for at nyde det gode vejr, den flotte natur og spise god mad.

Der er kommet nye kunder til fra blandt andet Tyskland, Tyrkiet, Danmark, Rusland, Finland, Østrig, Ukraine, Holland og England.


Det har også givet en masse glade sælgere, der for langt de fleste vedkommende faktisk er rigtigt kede af at skulle sælge deres tyrkiske feriebolig.
Omstændigheder som økonomi, familie og helbred er vi dog ikke altid selv herre over.

Derfor kan vi kun sige til jer alle:

Overvejer i at sælge eller købe feriebolig i Alanya, så kom frisk og frit frem.


Der sker en masse hernede igen, vi er igen begyndt at få nye spændende boliger på hylderne og der er igen stor interesse for ferieboliger i Tyrkiet.

juli 01, 2021

Opdateret guide for 2021: Find nye steder at prøve i Alanya



Efter mange lange måneder der pludselig blev til år, så er hverdagen endelig ved at melde sig i Alanya.


Flyene flyver, strandene er fyldt op og restauranterne er igen åbne.


Det er virkelig dejligt igen at se og opleve aktiviteten i Alanya.


Også her på kontoret sker der nu meget mere, og hver dag er der aktivitet både fra nye og eksisterende kunder.


Vi gør altid hvad vi kan for at alle skal have en god oplevelse når de besøger byen.


Så for et par år siden lavede vi et magasin med en guide til de bedste steder at spise, hygge sig og hænge ud.


Vi kaldte magasinet "Anbefalet af 2Base" og ideen bag var simpel.


Alle fra vores team samlede sig og lavede en fælles liste med deres favoritsteder. 

Her blev der ikke skelet til størrelse, stilen, placeringen eller hvor kendt stedet var.


Eneste kriterium var at en medarbejder her fra 2Base kunne sige god for stedet, og at vedkommende selv besøgte netop dette sted.


Vi har netop opdateret denne guide så den er klar til 2021. 


Nogle steder er røget ud, og der er kommet nye spændende steder til.


Klik på billeder herover eller dette link for at se den opdaterede udgave af "Anbefalet af 2Base".


Vi ønsker jer held og lykke med at prøve noget nyt.

april 25, 2021

!! Opdateret 25. april 2021 !! Kan og må jeg rejse til Alanya?


Opdatering, 25. april 2021

Efter at der i December 2020 blev lukket ned fra fly til og fra Danmark, flyves der nu igen mellem de to lande. 
Derfor synes vi at nedenstående information igen er relevant.

Status i Tyrkiet er at smittetallene har været stigende over en længere periode, og at antallet af daglige smittede er på omkring 50.000.
Værd at bemærke er at det, at antallet at daglige tests blot er omkring 300.000, hvilket betyder at omkring hver 6. test er positivt.
 
Dette fordi der først testes når der er symptoner på smitte. Der er således intet størrer system for vilkårlig testning eller testning på for eksempel arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner eller lignende.

Smittesituationen i Tyrkiet er således alvorlig, men ikke udenfor kontrol. Kapaciteten på hospitalerne er ikke presset, da de smittevarianter som er fremherskende i Tyrkiet giver færre alvorlige komplikationer end de tidligere varianter.

Knap 10 procent af befolkningen er færdig vaccineret, mens yderligere 5 procent har fået det første stik. 

Er det så sikkert at rejse til Alanya eller er det bedre at blive væk? Vi synes svaret er det samme som tidligere. 

Vores bedste anbefaling er at genlæse vores information herunder, og så tage en individuel beslutning baseret på din egen situation.


Mange hilsner
2Base Ejendomsmægler, 25. april 2021



------------------------------------------------




- September 2020 -
Historien om covid-19 er nu gået ind i en ny fase.

 

Hvor der tilbage i foråret blev lukket hårdt ned og smittetallene hurtigt faldt, så åbnes der nu op selvom smittetallene er  stigende.

 

Vi rejser igen ud i verden og flyselskaberne åbner stille og roligt flere ruter op.

Smittetallene ser dog ud til at gå i den forkerte retning.

 

Det er selvfølgelig en meget svær situation og vi kan med rette spørge og selv.

 

Hvad gør vi nu, lille du?

 

Vi får mange spørgsmål fra jer allesammen som alle kredser om emner som "kan og må jeg rejse til Alanya".

Det vil vi prøve at se lidt nærmere på her.

 

Kan jeg rejse til Tyrkiet?

Ja, det kan du godt. 

Der er efterhånden rigtigt mange flyselskaber som flyver til og fra Tyrkiet, og det endda til billetpriser som er meget lave.

Brug en søgemaskine som for eksempel Momondo eller besøg hjemmesiderne for flyselskaber som SunExpress, SAS, Turkish Airlines eller måske allerbedst Pegasus Airlines.


Er det sikkert at flyve?

Under pandemien har vi flere gange været ude at flyve, både indenrigs i Tyrkiet og til Europæiske lufthavne.


Alle flyselskaber desinficeret jævnligt flyene og luften under flyveturen renses med såkaldte HEPA filtre, der fjerner skadelige partikler.


Ligeledes er vores oplevelse at opholdet i lufthavnen og flyet er sikkert, og der holdes afstand og bruges masker stort set overalt.


 

Er det sikkert at opholde sig i Alanya?

I Alanya er situationen markant bedre end i de størrer byer som Ankara, Izmir og Istanbul.

Overordnet er smittemønstrene i Tyrkiet meget lig det danske, hvor smitten er størst i de tætbefolkede områder.

Ligeledes er smitten her i Tyrkiet også steget blandt den yngre del af befolkningen, ligesom smitten ofte sker ved sociale arrangementer som brylluper og fester.

 

 

Hvad er så konklusionen, er det sikkert at flyve til Tyrkiet og benytte sin feriebolig?

Ja og nej. Det kommer helt an på dig selv.


Holder du afstand til andre, undlader steder med mange mennesker og sørger for høj personlig hygiejne, så er chancen for at blive smittet i Tyrkiet formentlig ikke størrer end i Danmark.

Men det er klart at hvis du inviterer alle dine tyrkiske venner til fest, konsekvent tager bussen ind til byen og kindkysser med din vicevært hver gang du ser ham, så er chancen for at blive smittet stor.


 

Her skal du passe på i Alanya:

- Populære restauranter: Vi oplever for tiden at enkelte restauranter har ret mange spisende på samme tid. Ligeledes er flere af Alanyas ølbarer åbne igen. Disse steder bør undgås.


- Undlad at bruge offentlig transport.


- Brug privat transfer fra lufthavnen.


- Husk på at alkohol ofte har en negativ indvirkning på din dømmekraft. Skal du drikke mere end een øl, så gør hjemme hos dig selv i ferieboligen.


- Forsøg at handle ind når andre ikke gør det og undgå butikker med mange kunder.


- Undgå de lokale markeder, der er ofte mange mennesker samlet.


- Sig pænt nej tak hvis du bliver inviteret til bryllup, fødselsdage eller andet.


- Undgå at besøge offentlige kontorer eller banken med mindre det er absolut nødvendigt.


- Undgå at betale med kontanter


- Sprit af hver gang du har rørt kontanter, tastet din pinkode eller andre har rørt dit betalingskort.


- Vær endnu mere påpasselig end derhjemme


 

Kan jeg blive testet for covid-19 i Alanya?

Ja, det kan du. 


Det letteste for de fleste vil nok være at tage ind til et af de private testcentre i forbindelse med et af Alanyas privathospitaler. 


Prisen for at blive testet er pt. 250 TRL og resultatet kommer dagen efter.


Vi anbefaler ikke at bruge testcenteret i Antalya lufthavn, da logistiken omkring dette ikke fungerer optimalt.


Tæt på vores kontor har Baskent hospitalet et testcenter som fungerer fint.


 

Hvad er reglerne omkring karantæne?

I Tyrkiet er der forskellige regler om karantæne, men disse gælder ikke turister. 


Derfor er de ikke relevante for dig der rejser til Alanya for at benytte sin feriebolig.


Reglerne kan dog hurtigt ændre sig, så det er en god ide at holde sig opdateret.


Dette gælder også de regler som Sundhedsstyrelsen har udstukket, samt ikke mindste hvad din arbejdsplads har af regler.


 

Dækker min forsikring hvis jeg bliver smittet?

Dette er meget forskelligt fra forsikring til forsikring. Men mange forsikringer vil ikke dække.


Her er der dog mulighed for at tilkøbe sig dækning til ganske få penge fra et tyrkisk forsikringsselskab, således at en eventuel indlæggelse i Tyrkiet grundet covid-19 vil være dækket.

 

Slutteligt vil vi for en god ordens skyld slå fast at vi hverken er sundshedseksperter eller taler på vegne af Sundhedsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder.    


Vi taler blot ud fra vores egen erfaring og holdning.

 

Vi opfordrer til at alle agerer ud fra hvad der passer den enkelte bedst.


Er du i tvivl, så tænk dig om en ekstra gang og kontakt for eksempel myndighedernes fælles corona-hotline.


Er du stadig i tvivl, så lad være.

Husk at passe på jer selv og at tænke på din egen og andres sundhed. 

 

Links relateret til covid-19 i Tyrkiet:

https://en.wikipedia.org/wiki/COVID-19_pandemic_in_Turkey

https://covid19.tubitak.gov.tr/turkiyede-durum

https://covid19.saglik.gov.tr/?_Dil=2

 

april 22, 2021

Pak din kuffert - fly fra Danmark til Tyrkiet er tilbage!

 


Så er der gode nyheder for alle som gerne vil flyve til Tyrkiet fra Danmark og såmænd også Storbritannien.

De tyrkiske myndigheder har nemlig med øjeblikkelig virkning ophævet flyveforbudet for begge lande, hvilket betyder at alle flyselskaber nu igen kan åbne deres ruter mellem Tyrkiet og Danmark.

Der er nu ingen krav om karantæne ved ankomst til Tyrkiet. I stedet skal en negativ PCR-test som maksimalt er 72 timer gammel kunne fremvises ved indrejse.

Ligeledes skal en formular udfyldes inden ankomst. Denne skal enten printes eller være gemt på din mobiltelefon.

Selve formularen findes her: https://register.health.gov.tr/

I Tyrkiet er der stadig krav om at man skal opholde sig hjemme hele weekenden, samt efter kl 19 i hverdagene.

Dette gælder dog ikke for turist der opholder sig i Tyrkiet for en kortere periode.

(Vær her opmærksom på at udlændinge med tyrkisk ikamet/ opholdstilladelse skal følge reglerne om udgangsforbud, også selvom ens ophold i Tyrkiet er af kortere varighed.)

Det anbefales at have en rejseforsikring som også dækker Covid. Flere tyrkiske forsikringsselskaber tilbyder dette og vi kan naturligvis være behjælpelige med en sådan.


Husk at du ved hjemkomst til Danmark skal i 10 dages karantæne, men at karantænen kan afbrydes ved en negativ test på 4. dagen.


Vi håber snart at se jer her i Alanya, og i er naturligvis altid velkommen til at komme forbi kontoret til en kop kaffe.

Vi ønsker jer en behagelig samt tryg tur herned.

Husk stadig at holde social afstand, at spritte jeres hænder af ofte samt husk at bære maske alle offentlige steder i Tyrkiet.

februar 16, 2021

Gør dig parat til at læse vores nyeste online magasin!



Den 6. udgave af vores online magasin er nu parat og venter kun på at du skal åbne det. 

Klik på billedet herover og dyk ned i magasinets mange herligheder. 

Som altid samler vi de bedste historier fra vores sociale kanaler og krydrer dem med de bedste boliger, flottest billeder fra Alanya og meget andet godt.


Denne udgave af vores online magasin er stor og tyk. 

Det skyldes at vi på grund af sidste års virak og forstyrrelser helt glemte at udgive magasinet. 

Men nu er vi tilbage med et spændende og interessant magasin der dækker hele 2020. 

God læsning og så ses vi forhåbentligt snart i Alanya igen. 

Vi savner jer alle og ved at i også savner os :-) 


Pas godt på hinanden derude!

februar 02, 2021

Dejlige tyrkiske kødboller med aubergine puré


Skulle du sidde derhjemme og savne Tyrkiet, så forstår vi det godt. 
Specielt det tyrkiske køkken er værd at rejse efter, og mange mener med rette at det hører til blandt de bedste i verden.
 
Vi har fået en opskrift fra hjemmesiden www.webopskrifter.dk på tyrkiske kødboller, det som i Tyrkiet hedder "köfte".
 
Den tog vi med til En Vie Beach restaurant, som brugte opskriften til at lave retten "Balkan köfte", som er en ret bestående af de tyrkiske kødboller samt en puré af aubergine.
 
Herunder følger opskrifter på begge dele samt en lille video lavede.
 
God appetit.
 
Tyrkiske frikadeller // www.webopskrifter.dk
--- Ingredienser, ca. 16 stk. ---
1 kg hakket oksekød
2,5 tsk salt
2 rødløg
1 frisk chili
1 håndfuld frisk mynte
2 håndfulde frisk bredbladet persille
4 fed hvidløg
2,5 spsk paprika
1 spsk oregano
2,5 spsk spidskommen
Peber
Olie og smør til stegning
 
Til servering:
Evt. spyd
Yoghurt naturel
Granatæble
Frisk bredbladet persille
 
Kom det hakkede oksekød op i en skål, og ælt det sejt med salt.
 
Hak rødløg og chili fint - du kan evt. fjerne de hvide hinder og kerner fra chilien, hvis det ikke skal være for stærkt.
 
Skyl mynte og bredbladet persille, og hak begge dele fint.
 
Kom rødløg, chili, mynte og persille op til det hakkede oksekød. Pres hvidløget heri, og tilsæt
paprika, oregano og spidskommen. Krydr med peber, og ælt farsen rigtig godt sammen.
 
Form farsen til lidt aflange frikadeller, og steg dem ved middel varme i en blanding af smør og olie til de er gennemstegte.
 
Kom evt. frikadellerne på spyd inden servering. Dryp de tyrkiske frikadeller med yoghurt naturel, og pynt med friske granatæblekerner og lidt bredbladet persille inden servering.
 
Opskriften kan også ses på hjemmesiden WebOpskrifter.dk,  hvor du også kan finde flere tyrkiske opskrifter.
 
 
Aubergine puré // En Vie Beach Restaurant
--- Ingredienser, 2-3 personer ---
40 gram smør
40 gram mel
300 ml mælk
3 grillede aubergine
Mozarella ost
Salt
Peber
Muskatnød
 
Smelt smørret og tilsæt mel. Tilsæt herefter mælk og lav en bechamel sovs. Salt, peber og muskatnød tilsættes her efter. 
Pil de grillede aubergine, tilsæt dem sammen mozarellaen og varm det op således at osten smelter.



Se vores video om "Balkan köfte" samt flere billeder: