april 04, 2022

En lille hilsen fra 2Base!



På vores hjemmeside er der den seneste tid lavet et par mindre opdateringer. 

Mange af dem er ikke sådan lige til at se, da de har at gøre med alt det bagvedliggende.


Men der er også et par ændringer som kan ses :-)


Blandt andet er det nu muligt at kun få vist de boliger som har en video.
Det sker ved at vælge "boliger med video" i hovedmenuen under "Søg bolig".


Også vores side omkring vores historie og hvem vi er har fået en opdatering. 

Blandt andet har vi været nede i vores foto-arkiv og fundet nogle gamle billeder frem.

Så nu kan du se en hel billedkavalkade med start tilbage i firmaets første år.


Med situationen i Ukraine i tankerne, har vi også valgt at inkludere en lille tekst omkring vores holdning til den seneste tids hændelser.


Den lyder:


"I vores virksomhed finder du mennesker med vidt forskellige baggrunde, nationalitet, uddannelse, kultur og tro.  

Sammen fungerer vi som en stærk enhed, hvor vi accepterer og støtter hinanden både på arbejdspladsen og privat.


Hos 2Base ønsker og støtter vi et samfund og en verden hvor forskelligheder og diversiteter trives og hvor uenigheder løses ved dialog og forståelse.

Kort sagt en fremtidig verden hvor aggressivitet, vold og truende adfærd ikke accepteres.


Vi siger derfor klart og tydeligt "no to war // nej til krig", voldelig adfærd, aggressivitet og al anden form for destruktiv adfærd."


Vi er også gået igang med at producere næste udgave af vores onlinemagasin, som vi håber vil ramme en computerskærm nær dig i slutningen af april.


Sluttelig vil vi minde jer om at det er en rigtig god ide at følge os på de sociale medier som Facebook, Instagram og Youtube.


Så tryk dig ind på vores opdaterede side om 2Base Ejendomsmægler, se de sjove billeder fra gamle dage og benyt muligheden for at hoppe videre til vores sociale kanaler.


Mange hilsner fra 2Base