februar 26, 2017

Forstå dit skøde

Bolighandlens vigtigste dokument er uden tvivl skødet, da dette bruges til at registrerer boligens ejerskab.

I dette blogindlæg vil vi prøve at gennemgå den nuværende skødeproces, samt give et overblik over hvad de mange informationer på et skøde rent faktisk dækker over.

Men lad os starte med at slå fast, at skødet i sin printede fysiske form ikke er mere værd, end det papir det er printet på. 

Det er bare en slags diplom, og skulle du miste det fysiske papirskøde, er dette helt ufarligt. 


Og skulle en printet version falde i forkerte hænder, kan det heller ikke misbruges.

Ejerskabet er registreret på skødekontoret og hos den tyrkiske matrikkelstyrelse, og det er informationerne i deres computersystemer der er gældende.

Tidligere var skødeprocessen uorganiseret og tidskrævende. 

Det er heldigvis blevet lidt bedre i dag, hvor processen kort fortalt ser således ud.


Via skødekontorets online-system laves en aftale om opstart at skødeprocessen. 
Herefter samles relevante informationer som boligens offentlige ejendomsvurdering, informationer på køber og sælger mv. sammen og overdrages til skødekontoret.

Disse informationer kontrolleres af skødekontorets medarbejdere, som efterfølgende informerer køber og sælger om omkostningerne/ gebyrer ved skødeoverførslen.

Omkostningerne skal køber/ sælger indbetale på en bankonto tilhørende skødekontoret.



Herefter er skødet klart til at blive overdraget til køber. 
Dette foregår på skødekontoret, hvor køber og sælger mødes og underskriver selve overdragelsespapirerne.

Umiddelbart efter registreres skødetransaktionen i computersystemerne, og overdragelsen er dermed bekræftet.


Ovenstående process tager som regel 2-4 dage.

Men har du nogensinde nærstuderet dit skøde? 
Så har du sikkert allerede lagt mærke til at det ikke sådan lige er til at forstå. 

Vi har derfor lavet denne lille gennemgang af skødets informationer.

1: Angivelse af boligens beliggenhed (Region, by, område, kvarter etc)

2: Fotografi af skødeindehaveren. Husk at i fald dit skøde er uden fotografi, så har dette ingen praktisk betydning.

3: Boligens matrikel nummer

4: Type af byggeri (f.eks grundstykke eller angivelse af antallet af bygninger på grunden)

5: Grundens størrelse

6: Angivelse af om byggeriet er medtaget i lokalplanen. Her bør der stå ”planindadir” eller ”paftasinda”.

7: Beskrivelse af boligens status. Bør være ”kat irtifaki” eller ”kat mülkeyeti”. I fald ”kat irtifaki” er angivet, bør du tjekke om boligens ferdi iskan er udstedt.

8: Den offentlige tinglysningsværdi

9: Type af bolig (f.eks villa, lejlighed, duplex etc)

10: Fordelingstal

11: Boligens nummerering (f.eks blok A, nummer 10, 5. sal)

12: Angivelse af sælger og køber

13: Angivelse af nuværende ejer(e) og deres andel(e)

14: Intern angivelse til brug for skødekontoret i fald boligen er beliggende i en kommune/ område, der er blevet lagt sammen med andre områder eller i fald der feks er tinglyst pant, servitutter eller andet på boligen.

15: Angivelse af dato for skødets udstedelse samt skødekontorets referencenummer på den pågældende sag.

16: 
Intern angivelse til brug for skødekontoret i fald boligen er beliggende i en kommune/ område, der er blevet lagt sammen med andre områder eller i fald der feks er tinglyst pant, servitutter eller andet på boligen.


17: Stempel og underskrift fra skødekontoret

Husk også at selve printet af skødet ikke er andet end ren dokumentation, og som sådan er uden værdi.


Personer som er i besiddelse af dit skøde, kan ikke bruge dette til noget uden dit samtykke via enten underskrift eller fuldmagt.


Skulle du miste dit skøde, kan du til enhver tid få udskrevet et nyt fra skødekontoret.