I år er foråret meget anderledes end normalt.
Corvid-19 virussen har lagt Alanya øde, sådan føles det i alle fald.
Madbutikkerne er åbne, men der skal bæres masker ved indkøb.
Det afholder dog ikke vores allesammens fantastiske Middelhav fra at være mere blåt og turkis end nogensinde før, og med temperaturer på over 20 grader så kan vi konstatere, at foråret er kommet for at blive.
Så hvordan er livet i Alanya?
Det meste er ikke som det plejer.
Banker og andre nødvendige butikker er åbne fra 12-17, og tager kun imod et begrænset antal kunder.
Shoppingcentrene er ligesom de fleste andre butikker lukkede ned, ligesom alle restauranter, barer og cafeer er permanent lukkede.
Rundt om alle parker, legepladser, offentlige pladser og strandpromenader er der sat afskærmninger op der tydeligt markerer, at her er der adgang forbudt.
Ude i alle komplekserne er foråret heller ikke som det plejer. Alle poolområder, sauner, motionscentre og andre fælles faciliteter er lukkede.
Lad os krydse fingrene for at de snart kan begynde at åbne igen.
Ligeledes byder hver weekend nu på udgangsforbud for alle. Så vi tilbringer weekenden hjemme og på balkonen, ingen har lov til at forlade deres kompleks.
Sådan kommer det sikkert til at være de næste mange weekender.
Under normale forhold ville alle pakke madkurven og take på skovtur i weekenden. Men ikke mere...
Og faktisk er udgangsforbudet permanent for alle under 20 eller over 65 år.
Som by har Alanya gjort et godt stykke arbejde.
Når du ikke kan forlade dit hjem, er der mulighed for at kommunen kan komme med brød, mad og medicin til dem som har brug for hjælp.
Også byens hjemløse dyr tages der godt hånd om, og til os tobenede udleveres der gratis ansigtsmasker.
Den eneste som ikke lader sig påvirke er foråret.
Blomsterne springer ud og som altid er farverne helt fantastiske.
Snart er det tid til at plukke rå mandler, som er en favorit hos rigtigt mange tyrkere. De elsker denne bitre frugt.
Som i ved er vi også på plads her i Alanya, men ville ønske at vi kunne dele denne fantastiske tid på året med jer allesammen.
I år er det dog ikke muligt.
Husk at vi passer på jeres feriebolig mens i er væk, og skulle i have spørgsmål eller bekymringer så kontakt os.
Vi savner jer og vi ved at i savner Alanya og måske endda også os :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar