juli 09, 2013

Vi iler med seneste FAKTA om Gazipasa Lufthavn

Her på bloggen har vi næsten gjort det til en sport IKKE at skrive om Gazipasa Lufthavn - mest fordi 99 procent af den information som der fandtes om lufthavnen, var rene rygter uden hold i virkeligheden.
Specielt i årene op til åbningen af lufthavnen var der stort set daglige rygter om alt mellem himmel og jord, men desværre stort set altid uden hold i virkelighedens verden.

Som bekendt er lufthavnen til alles glæde faktisk åbnet, og har udviklet sig til en succeshistorie.

Vi iler derfor med seneste FAKTA om Gazipasa Lufthavn.


Seneste selskab til at beflyve lufthavnen er Thomas Cook Scandinavia, som åbner en charterrute til og fra Stockholm.

Det betyder at følgende selskaber nu benytter Gazipasa Lufthavn: 

Thomas Cook Scandinavia, Jet Time, Pegasus, SAS, Corendon, Small Planet, Transavia samt Tailwind.

Og for de interesserede kan vi også nævne at følgende flytyper alle har landet og startet fra lufthavnen:
Boeing: 737-300, 737-400, 737-700 samt 737-800.Airbus: A320 og A319

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at vide hvorhen alle disse fly flyver.
Også her har vi en lille liste:
Danmark: København og Billund.
Holland: Amsterdam og Eindhoven.
Norge: Oslo
Sverige: Stochholm og Göteborg.
Belgien: Bruxelles
Polen: Warsjawa
Tjekkiet: Pardubice
Litauen: Vilnius

Endelig er der Pegasus Airlines som flyver indenrigs til Istanbul og herfra kan tilbyde forbindelser videre til 17 destinationer i Tyrkiet samt 32 i udlandet... 


Vi ønsker alle en god tur....


Sjove, skæve og interessante facts om Gazipasa Lufthavn:
- Lufthavnens officielle IATA-kode er GZP.

- Lufthavnen stod stort set færdigbygget helt tilbage i 1999.
- Det tyrkiske firma TAV (Tepe Akfen Ventures) står for driften. Firmaet driver blandt andet også Atatürk lufthavnen i Istanbul samt lufthavnene i både Ankara og Izmir.
- Parkeringspladsen ved lufthavnen har officielt plads til 105 køretøjer.
- Lufthavnens kapacitet er 500.000 passagere per år. Til sammenligning kan Københavns Lufthavn Kastrup håndtere knap 30 millioner passagerer per år.
- Det hollandske selskab Transavia var de første til at åbne en international rute til Gazipasa. Det skete sommeren 2011.

- Besøg Gazipasa Lufthavns egen hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar