april 25, 2021

!! Opdateret 25. april 2021 !! Kan og må jeg rejse til Alanya?


Opdatering, 25. april 2021

Efter at der i December 2020 blev lukket ned fra fly til og fra Danmark, flyves der nu igen mellem de to lande. 
Derfor synes vi at nedenstående information igen er relevant.

Status i Tyrkiet er at smittetallene har været stigende over en længere periode, og at antallet af daglige smittede er på omkring 50.000.
Værd at bemærke er at det, at antallet at daglige tests blot er omkring 300.000, hvilket betyder at omkring hver 6. test er positivt.
 
Dette fordi der først testes når der er symptoner på smitte. Der er således intet størrer system for vilkårlig testning eller testning på for eksempel arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner eller lignende.

Smittesituationen i Tyrkiet er således alvorlig, men ikke udenfor kontrol. Kapaciteten på hospitalerne er ikke presset, da de smittevarianter som er fremherskende i Tyrkiet giver færre alvorlige komplikationer end de tidligere varianter.

Knap 10 procent af befolkningen er færdig vaccineret, mens yderligere 5 procent har fået det første stik. 

Er det så sikkert at rejse til Alanya eller er det bedre at blive væk? Vi synes svaret er det samme som tidligere. 

Vores bedste anbefaling er at genlæse vores information herunder, og så tage en individuel beslutning baseret på din egen situation.


Mange hilsner
2Base Ejendomsmægler, 25. april 2021



------------------------------------------------




- September 2020 -
Historien om covid-19 er nu gået ind i en ny fase.

 

Hvor der tilbage i foråret blev lukket hårdt ned og smittetallene hurtigt faldt, så åbnes der nu op selvom smittetallene er  stigende.

 

Vi rejser igen ud i verden og flyselskaberne åbner stille og roligt flere ruter op.

Smittetallene ser dog ud til at gå i den forkerte retning.

 

Det er selvfølgelig en meget svær situation og vi kan med rette spørge og selv.

 

Hvad gør vi nu, lille du?

 

Vi får mange spørgsmål fra jer allesammen som alle kredser om emner som "kan og må jeg rejse til Alanya".

Det vil vi prøve at se lidt nærmere på her.

 

Kan jeg rejse til Tyrkiet?

Ja, det kan du godt. 

Der er efterhånden rigtigt mange flyselskaber som flyver til og fra Tyrkiet, og det endda til billetpriser som er meget lave.

Brug en søgemaskine som for eksempel Momondo eller besøg hjemmesiderne for flyselskaber som SunExpress, SAS, Turkish Airlines eller måske allerbedst Pegasus Airlines.


Er det sikkert at flyve?

Under pandemien har vi flere gange været ude at flyve, både indenrigs i Tyrkiet og til Europæiske lufthavne.


Alle flyselskaber desinficeret jævnligt flyene og luften under flyveturen renses med såkaldte HEPA filtre, der fjerner skadelige partikler.


Ligeledes er vores oplevelse at opholdet i lufthavnen og flyet er sikkert, og der holdes afstand og bruges masker stort set overalt.


 

Er det sikkert at opholde sig i Alanya?

I Alanya er situationen markant bedre end i de størrer byer som Ankara, Izmir og Istanbul.

Overordnet er smittemønstrene i Tyrkiet meget lig det danske, hvor smitten er størst i de tætbefolkede områder.

Ligeledes er smitten her i Tyrkiet også steget blandt den yngre del af befolkningen, ligesom smitten ofte sker ved sociale arrangementer som brylluper og fester.

 

 

Hvad er så konklusionen, er det sikkert at flyve til Tyrkiet og benytte sin feriebolig?

Ja og nej. Det kommer helt an på dig selv.


Holder du afstand til andre, undlader steder med mange mennesker og sørger for høj personlig hygiejne, så er chancen for at blive smittet i Tyrkiet formentlig ikke størrer end i Danmark.

Men det er klart at hvis du inviterer alle dine tyrkiske venner til fest, konsekvent tager bussen ind til byen og kindkysser med din vicevært hver gang du ser ham, så er chancen for at blive smittet stor.


 

Her skal du passe på i Alanya:

- Populære restauranter: Vi oplever for tiden at enkelte restauranter har ret mange spisende på samme tid. Ligeledes er flere af Alanyas ølbarer åbne igen. Disse steder bør undgås.


- Undlad at bruge offentlig transport.


- Brug privat transfer fra lufthavnen.


- Husk på at alkohol ofte har en negativ indvirkning på din dømmekraft. Skal du drikke mere end een øl, så gør hjemme hos dig selv i ferieboligen.


- Forsøg at handle ind når andre ikke gør det og undgå butikker med mange kunder.


- Undgå de lokale markeder, der er ofte mange mennesker samlet.


- Sig pænt nej tak hvis du bliver inviteret til bryllup, fødselsdage eller andet.


- Undgå at besøge offentlige kontorer eller banken med mindre det er absolut nødvendigt.


- Undgå at betale med kontanter


- Sprit af hver gang du har rørt kontanter, tastet din pinkode eller andre har rørt dit betalingskort.


- Vær endnu mere påpasselig end derhjemme


 

Kan jeg blive testet for covid-19 i Alanya?

Ja, det kan du. 


Det letteste for de fleste vil nok være at tage ind til et af de private testcentre i forbindelse med et af Alanyas privathospitaler. 


Prisen for at blive testet er pt. 250 TRL og resultatet kommer dagen efter.


Vi anbefaler ikke at bruge testcenteret i Antalya lufthavn, da logistiken omkring dette ikke fungerer optimalt.


Tæt på vores kontor har Baskent hospitalet et testcenter som fungerer fint.


 

Hvad er reglerne omkring karantæne?

I Tyrkiet er der forskellige regler om karantæne, men disse gælder ikke turister. 


Derfor er de ikke relevante for dig der rejser til Alanya for at benytte sin feriebolig.


Reglerne kan dog hurtigt ændre sig, så det er en god ide at holde sig opdateret.


Dette gælder også de regler som Sundhedsstyrelsen har udstukket, samt ikke mindste hvad din arbejdsplads har af regler.


 

Dækker min forsikring hvis jeg bliver smittet?

Dette er meget forskelligt fra forsikring til forsikring. Men mange forsikringer vil ikke dække.


Her er der dog mulighed for at tilkøbe sig dækning til ganske få penge fra et tyrkisk forsikringsselskab, således at en eventuel indlæggelse i Tyrkiet grundet covid-19 vil være dækket.

 

Slutteligt vil vi for en god ordens skyld slå fast at vi hverken er sundshedseksperter eller taler på vegne af Sundhedsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder.    


Vi taler blot ud fra vores egen erfaring og holdning.

 

Vi opfordrer til at alle agerer ud fra hvad der passer den enkelte bedst.


Er du i tvivl, så tænk dig om en ekstra gang og kontakt for eksempel myndighedernes fælles corona-hotline.


Er du stadig i tvivl, så lad være.

Husk at passe på jer selv og at tænke på din egen og andres sundhed. 

 

Links relateret til covid-19 i Tyrkiet:

https://en.wikipedia.org/wiki/COVID-19_pandemic_in_Turkey

https://covid19.tubitak.gov.tr/turkiyede-durum

https://covid19.saglik.gov.tr/?_Dil=2

 

3 kommentarer:

  1. Karantæneregler
    Tyrkiet har indført 14 dages obligatorisk hjemmekarantæne for tyrkiske statsborgere og personer, der har opholdstilladelse i Tyrkiet. Tyrkiske statsborgere, som har opholdstilladelse i Danmark, og som rejser på ferie til Tyrkiet er ikke omfattet af karantænekravet. De tyrkiske myndigheder har oplyst til ambassaden, at danske turister ikke er omfattet af karantænereglerne, ligesom erhvervsrejsende på korte besøg heller ikke er det. Er du i tvivl om hvilke regler, der gælder for dig, er du altid velkommen til at kontakte ambassaden.

    Taget fra UM.dk fra den 18.9.2020

    Vær opmærksom på ovenstående hvis man har opholdstilladelse, så har man 14 dages hjemmekarantæne.

    Preben Høymark

    SvarSlet
  2. Vær opmærksom på, at 65+ årige (også turister) for tiden kun må være uden for sin bolig mellem kl. 10:00 og 17:00.

    Preben Høymark

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Preben,
      tak for din kommentar og fordi du læser vores blog.
      Det du skriver er dog ikke helt korrekt.

      Turister er undtaget udgangsforbudet for 65+ årige, og må således være udenfor sin bolig døgnet rundt.

      Ligeledes er der IKKE 14 dages hjemmekarantæne ved ankomst til Tyrkiet, hverken for turister, udlændinge med opholdstilladelse eller tyrkiske statsborgere.

      Med venlig hilsen
      Bo Thygesen, 2Base

      Slet