Gå videre til hovedindholdet

Hvem fejrer jul i Alanya?


Det logiske svar på spørgsmålet er "at det gør alle der bor i Alanya selvfølgelig"....

For de fleste er julen mere en begivenhed end det er en religiøs tradition, og julen fejres således - men selvfølgelig på sin egen måde - ligeledes i et muslimsk land som Tyrkiet.

Butikkerne hernede er heller ikke blinde for det kommercielle aspekt som julen har, og i december er alle indkøbscentre udstyret med både juleudsmykning og juleklang.


Der findes endda de som påstår, at julemanden kommer fra Tyrkiet og ikke fra hverken Nordpolen, Finland, Grønland eller andre steder... Se det er noget af en påstand.


Når det er sagt, så er det selvfølgelig anderledes at fejre jul i Alanya end det er at fejre jul derhjemme. 

Den helt specielle julestemning som du finder hjemme, kan ikke kopieres ligemeget hvor hårdt du end forsøger.


De turister som rejser til Alanya i julemåneden, gør det netop for at komme væk fra al julens trængsel og larm, så de er netop glade for den manglende julestemning.

Og de af os som bor permanent hernede har ikke de samme forventninger til julen, som vi ville have det i fald vi var "hjemme".
I stedet fejrer vi jul på vores egen måde og prøver at blande de gode hjemlige traditioner med de muligheder som Alanya byder på.

Maden er vigtig og de fleste af juleretterne kan faktisk laves mere eller mindre som derhjemme. 
Nogle af ingredienserne er måske ikke helt de samme, men det kan faktisk lade sig gøre at kreere et julemåltid stort set som din mor ville lave det.
Om du så mestrer køkkenets finesser lige så godt som din mor er en helt anden sag :-)


Med mindre du selv kører op i bjergene og fælder dit juletræ, må du tage til takke med et af plastik, og der kommer helt sikkert ingen sne.


Det kan regne og blæse men sne kommer der med garanti ikke i Alanya, så snemænd med gulerodsnæse må du kikke langt efter.

Mange restauranter tilbyder julearrangementer, men vi anbefaler en hjemme-aften da vi synes at julen og dens traditioner bedst fejres derhjemme.

Når alt kommer til alt handler det om hvad som fungerer bedst for dig og din familie, men vores bedste råd er at tage de bedste og mest hyggelige hjemlige traditioner, tilpasse dem til det faktum at du bor i udlandet og så krydre det hele med de bedste lokale traditioner.

En af vores favoriter er at følge med når julemanden afleverer sine julegaver verden over via den googlofficielle Santa Tracker som findes er: https://santatracker.google.com/intl/en/village.html

Uanset hvordan i vælger at fejre den, ønsker vi jer alle en rigtig glædelig jul.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nyt om lufthavnen i Gazipasa/ Alanya

De fleste kender vel efterhånden til historien om lufthavnen i byen Gazipasa 30 min. kørsel øst for Alanya. Her er de seneste - konfirmerede - nyheder om lufthavnen. (Som sædvanligt beskæftiger vi os ikke med alle rygterne, da de som altid er ganske diffuse og som regel også utroværdige). Fra Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip_Erdoğan: Under et møde med Alanyas hotelejere udtalte Tyrkiets premierminister at "lufthavnen aldrig ville blive i stand til at modtage fly med størrer kapacitet end 60-70 passagerer. Det er et spørgsmål om sikkerhed, og dette ansvar (i fald myndighederne giver størrer fly lov til at lande og der sker et uheld, red.) påtænker regeringen ikke at påtage sig." Dette vakte naturligvis stor opstandelse i Alanya, og mange følte at myndighederne og regeringen dermed løb fra tidligere løfter. Samme besked gav Tyrkiets transportminister Binali Yıldırım, da han forleden var i Alanya på besøg. Direkte adspurgt om lufthavnens mulighed for at modtage størr...

Offentlig transport til og fra Antalya lufthavn

De fleste stifter bekendtskab med Tyrkiet som turist. Hvem har ikke prøvet at deltage på det, der i folkemunde bedst kendes som en charterrejse bestående af fly, transport til hotel, indkvartering og efterfølgende mulighed for servicering på rejsemålet, deltagelse i udflugter og meget mere? På en chartertur er alt planlagt og arrangeret. Det eneste du selv skal gøre, er at møde op i lufthavnen. Når flyet lander på destinationen står guiderne parat og viser dig vej til bussen, buschaufføren hjælper dig med kufferten, og på vej ind mod hotellet bliver du endda informeret om lokale fortræffeligheder og mulighederne for at tage til det nærmeste papegøjeshow med alle de andre charterrejsende. Og helt ærligt. Det er der altså intet i vejen med. Charterferien har rigtigt mange fordele, og kommer til at overleve os allesammen. Faktisk har den allerede overlevet de fleste af hotellerne op til flere gange... Men alternativet findes jo heldigvis, og eftersom du læser denne blog, er du ente...

Officielt: Flyv fra Danmark til Gazipasa

Så skulle den være god nok. Efter år med rygter, historier og skuffelser skulle den nu være god nok: Fra og med 2012 bliver det muligt at flyve direkte fra Danmark til Gazipasa Lufthavn. Det er Tyrkieteksperten der åbner den første rute op: I dag blev følgende information lagt ud på firmaets hjemmeside: *** Man siger, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil... Men den korteste vej til Alanya er uden tvivl at rejse med os til Gazipasa Lufthavn! Som de første i Danmark kan vi nu præsentere direkte fly til Gazipasa, ca. 40 km. øst for Alanya, fra starten af sæsonen 2012. Det vil betyde, at vi forkorter rejsetiden til Alanya med mere end 1½ time. Vi har indgået aftale med svenske Tor Air for sæsonen 2012 med 4 ugentlige afgange til Gazipasa fra 1. april til 30. oktober 2012, samt 2 ekstra afgange ugentligt i sommerferien. Flytypen er Boeing B737 med plads til 148 passagerer - akkurat den største flytype, der kan lande i Gazipasa Lufthavn. Tor Air har med stor succes...